Kun få minutter inde i skæbnekampen mod Irland ramte Danmark et seriøst bump på vejen mod EM.
Midtbanefighteren Thomas Delaney, som altid er blandt Åge Hareides foretrukne, måtte udgå tidligt og se holdkammeraterne krige den hjem.
Selv var han ved at blive rigtig skidt tilpas ude på sidelinjen, fordi det blev så spændende, og han hverken kunne gøre til eller fra. Heldigvis lykkedes det, og så kunne Dortmund-danskeren smile igen.
Indtil nu.
Delaneys skade er nemlig blevet undersøgt, og det viser sig, at han har beskadiget et ledbånd i anklen. Det holder ham ude i seks uger.
I forvejen er Delaney havnet i en svær situation i sin tyske klub, for kun seks gange har den tidligere FCK-spiller været med i startopstillingen. I sidste sæson sad han kun på bænken i fem opgør, så det er en markant udvikling i den negative retning for en af Danmarks vigtigste spillere.
Skaden gør det ikke nemmere for ham at tilkæmpe sig flere pladser i startformationen. først i januar kan han komme i spil igen.
Lucien Favre har ifølge Bild foretrukket at bygge holdet op efter en noget anden variant, og det har betydet, at Axel Witzel og Julian Weigl har taget pladserne på midtbanen.
Var i sit livs form: Fik pludselig chokbesked
Irriteret midt i triumfen: - Det er helt forkert