Haagh i topform trækker globale overskrifter

Christoffer Haagh leverede flere store redninger i onsdagens landsholdskamp. Det vækker opsigt i udlandet

Sportschefen fælder dom over de danske amatørers præstation i Slovakiet - og ser frem mod Wales-kampen. Skal 'røven af 2. division' på arbejde igen? (Producer: Martin Lorentsen)

Det danske nødlandshold led onsdag aften et 0-3-nederlag til Slovakiet.

Alligevel er det den 31-årige futsalmålmand Christoffer Haagh, der løber med en del af de internationale overskrifter efter en stor kamp i målet.

- Futsalmålmanden Haagh redder Danmark fra ydmygelse i Slovakiet, lyder overskriften i kampanalysen fra nyhedsbureauet Reuters.

Christoffer Haagh vikarierede i det danske mål for Kasper Schmeichel, der ligesom de øvrige danske landsholdsstjerner ikke var en del af truppen som følge af konflikten mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen.

Og selv i Argentina vækker Haaghs landsholdsdebut opsigt.

- Futsalmålmanden, der afværgede et målshow, hedder overskriften i en artikel fra det argentinske sportsmedie Olé.

- Christoffer Haagh reddede Danmarks amatører, der gjorde, hvad de kunne imod Slovakiet. Han overtog Schmeichels plads i målet, og han gjorde det rigtig godt, lyder det videre.

Efter cirka en times spil havde Haagh en fin redning i en en-mod-en-situation. Og få minutter senere var han igen på plads.

- Den danske målmand viste sig igen godt frem, da han i to omgange vandt en duel med Michal Duris efter 64 minutter, skriver den franske sportsavis L'Equipe under titlen 'Haagh gjorde, hvad han kunne'.

Også svenske Aftonbladet nævner Haaghs præstation.

- Slovakiet vandt 'blot' med 3-0. Man havde godt nok 72 procents boldbesiddelse og ti skud på mål, men den danske målmand Christoffer Haagh - til hverdag målmand på futsallandsholdet - var på plads og reddede det meste, lyder det i Aftonbladet.

Flere andre internationale medier skriver også om den bizarre kamp.

Blandt andet den anerkendte italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport, der skriver, at et 'Danmark i kaos' fik et 'knockout i Slovakiet'.

Næste opgave for det danske landshold er i Aarhus imod Wales den 9. september i den første kamp i Nations League.

De sædvanlige landsholdsstjerner er stadig i spil til den kamp, såfremt der bliver indgået en aftale mellem DBU og Spillerforeningen.

Flere danske spillere leverede en indsats på et overraskende højt niveau. Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 5. sep. 2018 - kl. 22:52 Her er dommen: Sådan gjorde de danske spillere det

De danske spillere kæmpede med alt, hvad de havde mod den slovakiske overmagt. Foto: Lars Poulsen Allan Olsen - 5. sep. 2018 - kl. 22:36 Flot drenge! I kæmpede røven ud af 2.division

Målmand Christoffer Haagh havde flere gode redninger mod Slovakiet. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 5. sep. 2018 - kl. 22:38 Danske vikarer døde med støvlerne på

Martin O'Neill frygter, at den danske konflikt får konsekvenser i Nations League. Foto: AP Landsholdsfodbold - 6. sep. 2018 - kl. 09:44 Dansk modstander kræver UEFA-reaktion: - Har aldrig set noget lignende

137 kommentarer
Vis kommentarer