Han blev EM's første coronaoffer

Coronavirus har krævet sit første EM-offer

Daniel Wass inden corona-EM: Nogle dage bliver måske længere end andre i coronaboblen.

Den melding, samtlige EM's deltagerlande frygter allermest i øjeblikket, er tikket ind i den hollandske lejr.

Hollændernes målmand Jasper Cillessen er blevet testet positiv for coronavirus, og det betyder, at han ikke kommer med til EM, oplyser Hollands fodboldforbund. Han afløses af Marco Bizot fra AZ Alkmaar.

Jasper Cillesen misser EM. Foto: Ritzau Scanpix
Jasper Cillesen misser EM. Foto: Ritzau Scanpix
 

Jasper Cillessen, der var udset til at være Hollands førstemålmand under EM, kunne formentlig godt nå at komme sig over sygdommen og teste negativ inden eller i løbet af slutrunden, men hollænderne har valgt ikke at tage nogle chancer.

Derfor må Valencia-målmanden blive hjemme fra EM.

- Jeg informerede Jasper om min beslutning i morges. Det er utrolig trist for Jasper, men jeg var nødt til at tage beslutningen. Vi ved ikke, hvor lang tid det tager, før han er 100 procent fit igen, og jeg ønsker ikke at tage chancer. Vi står foran et EM, og jeg vil have sikkerhed, selv om det er trist for Jasper, siger landstræner Frank de Boer.

Holland er ikke den eneste EM-nation, der er blevet ramt af coronavirus. Det samme er Skotland, hvor John Fleck er testet positiv. Skotterne forventer dog at have Fleck med til slutrunden, men han misser de to venskabskampe op til.

Søndag sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? SE MED HER (PLUS+)