Harder banker mændene

Pernille Harder vinder tysk pris, der tidligere er gået til store navne som Kevin de Bruyne og Edin Dzeko og mange flere

Pernille Harder følger i sporene på navne som Kevin de Bruyne og Edin Dzeko. Foto: Lars Poulsen
Pernille Harder følger i sporene på navne som Kevin de Bruyne og Edin Dzeko. Foto: Lars Poulsen

Se også: Optræder i uvant rolle

Prisen er tidligere gået til navne som Kevin de Bruyne, Edin Dzeko, Robert Enke, Per Mertesacker, Fredi Bobic, Gerald Asamoah og den nuværende Brøndby-keeper Marvin Schwäbe.

Men nu er den 27-årige danske landsholdsangriber Pernille Harder kåret til årets spiller i Niedersachsen eller 'Niedersachsens Fußballer des Jahres', som det officielt hedder.

Kåringen har fundet sted siden 1991, og frem til 2007 var det en afstemning blandt fodboldfans, men i de senere år er det ændret til, at det er sportsjournalisterne i Niedersachsen, der stemmer og i øvrigt kan vinde et romantisk hotelophold for to.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pernille Harder blev topscorer i Bundesligaen. Foto: Fabian Bimmer/Ritzau Scanpix
Pernille Harder blev topscorer i Bundesligaen. Foto: Fabian Bimmer/Ritzau Scanpix
 

Og Harder vandt suverænt 2020-afstemningen med 66,7 procent af stemmerne foran Martyn Kobylanski fra 2. Bundesliga-oprykkerne Eintracht Braunschweig med 15,7 procent af stemmerne og Deniz Undav fra SV Meppen i 3. Bundesliga.

Pernille Harder blev i den forgangne sæson topscorer i kvindernes Bundesliga med 27 scoringer, hvilket var medvirkende til, at Wolfsburg vandt mesterskabet.

- Det er en stor ære for mig og for kvindefodbold. Det gør mig meget glad, at udviklingen i vores sport bliver bemærket mere og mere, siger Harder ifølge NDR.

Artiklen fortsætter under billeder og faktaboks

HARDERS FORGÆNGERE SOM ÅRETS SPILLER I NIEDERSACHSEN

1991: Uwe Groothuis (Kickers Emden)
1992: Petra Damm (VfR E-Wolfsburg)
1993: Andre Breitenreiter (Hannover 96)
1994: Josef Menke (SV Meppen)
1995: Stefan Meißner (VfL Wolfsburg)
1996: Stefan Prause (Kickers Emden)
1997: Jörg Sievers (Hannover 96)
1998: Roy Präger (VfL Wolfsburg)
1999: Gerald Asamoah (Hannover 96)
2000: Uwe Brunn (VfL Osnabrück)
2001: Christian Claassen (VfL Osnabrück)
2002: Jan Simak (Hannover 96)
2003: Fredi Bobic (Hannover 96)
2004: Stefanie Gottschlich (VfL Wolfsburg)
2005: Per Mertesacker (Hannover 96)
2006: Thorsten Stuckmann (E.Braunschweig)
2007: Robert Enke † (Hannover 96)
2008: Martina Müller (VfL Wolfsburg)
2009: Marcel Schäfer (VfL Wolfsburg)
2010: Edin Dzeko (VfL Wolfsburg)
2011: Didier Ya Konan (Hannover 96)
2012: Jan Schlaudraff (Hannover 96)
2013: Mame Diouf (Hannover 96)
2014: Ron-Robert Zieler (Hannover 96)
2015: Kevin De Bruyne (VfL Wolfsburg)
2016: Marvin Schwabe (VfL Osnabrück)
2017: Martin Harnik (Hannover 96)
2018: Waldemar Anton (Hannover 96)
2019: Nils Körber (VfL Osnabrück)
2020: Pernille Harder (VfL Wolfsburg)

Det er blot fjerde gang i 30 kåringer, at prisen går til en kvinde. Petra Damm vandt i 1992, Stefanie Gottschlich i 2004 og Martina Müller i 2008, og alle tre spillede ligesom Harder også i Wolfsburg.

- Sportsjournalisterne i Niedersachsen har taget et fremragende valg, siger præsidenten for Niedersachsens fodboldforbund Günter Distelrath til klubbens hjemmeside.

- Pernille Harder er med retten dronningen af fodboldfamilien i Niedersachsen. Jeg vil gerne lykønske en ekstraordinær spiller, der har ydet et stort bidrag til at gøre VfL Wolfsburg nummer et i tysk kvindefodbold, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Harder til sportsgalla i Danmark. Foto: Claus Bonnerup
Harder til sportsgalla i Danmark. Foto: Claus Bonnerup
 

Niedersachsen ligger i det nordvestlige Tyskland og har knap otte millioner indbyggere, og selvom spillere som Nicklas Bendtner og Lean Andreasen tidligere har spillet her også, så er Harder den første dansker til at vinde prisen.

Se også: Million-gave til kvinderne fra herrerne

Se også: Harder kigger væk fra Tyskland

Se også: Nadim får hug af Danmarks bedste: - Hav respekt for din anfører!

Sport og Spil EM-kvindernes hemmeligheder: Flugt fra Taliban og holdfoto med Messi

34 kommentarer
Vis kommentarer