Hareide antyder: Bendtner droppes

Den nye danske landstræner viste i hvert fald ikke 100 procent opbakning til Nicklas Bendtner

Opgivende attituder... Nu er Bendtners landsholdsplads i fare (Foto: action press/All Over Press)
Opgivende attituder... Nu er Bendtners landsholdsplads i fare (Foto: action press/All Over Press)

Uanset hvilke problemer Nicklas Bendtner har haft på klubplan, har han altid kunne regne med sin plads på landsholdet i Morten Olsens regeringstid.

Men der er en ny sherif i byen. Og nytiltrådte landstræner Åge Hareide anser ikke Nicklas Bendtner som selvskreven til landsholdet.

Åge Hareide på hjemmebane i Molde. Nu gælder det Danmark. Foto: Phillip Devali Allan Olsen - 1. mar. 2016 - kl. 09:22 Velkommen Åge: Dig vil man gerne drikke bajere med

- Ud fra de meldinger vi får, så får Nicklas Bendtner ualmindeligt svært ved at få spilletid i foråret. Kommer du til at bruge foråret på at finde alternativer til Bendtner?

- Der findes jo alternativer, og det vil jo blive synligt, når vi udtager truppen.

- Men skal vi regne med, at Bendtner er med i de kommende landskampe?

- Det...øøøh... Det får vi at se, når den tid kommer, sagde Hareide til Ekstra Bladet, da han i dag var gæstetaler på Dansk Boldspil Unions repræsentantskabsmøde i Aalborg.

Se også: Værsgo Åge: Drop Bendtner - her er din startopstilling

Ordvalget er interessant, fordi Hareide udmærket ved, at Bendtners situation er prekær. Og landstræneren kunne let komme med en utvetydig melding. Det valgte han så ikke at gøre.

Åge Hareide har allerede været ude at besigtige flere spillere i udlandet, og han er i dialog med en lang række aktuelle landsholdsemner, men den pressede Nicklas Bendtner har Åge Hareide efter eget udsagn hverken besøgt eller snakket med.

- Men jeg skal tale med ham, konstaterer han.

Se også: Zangenberg til britisk avis: Mere end bare Bendtners kæreste

Nicklas Bendtners formkrise blev stadigt mere synlig i efteråret. Og det kulminerede med de skandaløse playoff-kampe mod Sverige. Ekstra Bladet gav Bendtner bundkarakteren nul efter nedturen i Parken.

- 0-0 mod Armenien og 0-0 mod Albanien... Bare ét mål i de to kampe og Danmark var sluppet for de to playoff-kampe mod Sverige. Havde Zlatan været dansk, så spillede Danmark EM, konstaterede Åge Hareide i sit oplæg for DBU’s magtelite. Ord, der mere end antyder, at Hareide ikke har plads til en formsvag bomber uden kamp-træning.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

123 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere