Hareide bliver gal af rygter: Det er op til Bendtner

Åge Hareide lader det være op til Nicklas Bendtner selv, om han vil skifte til Kina

Fra VG: Bendtner om sin første sæson i Rosenborg

Landstræner Åge Hareide har tidligere fortalt, at han håber, at Nicklas Bendtner bliver i Rosenborg frem til sommerens VM-slutrunde.

Mandag aften kunne Ekstra Bladet melde om stor interesse for Bendtner fra den kinesiske klub Beijing Guoan, men Hareide ønsker kun at forholde sig til, at Bendtner stadig er Rosenborg-spiller.

Han kender ikke selv til interessen og ønsker ikke at rådgive Bendtner.

– Jeg plejer altid at overlade sådanne valg til spilleren. Han må vurdere sin egen karriere, siger Hareide til VG.

Spørgsmålet er, om et skifte til Kina vil være risikabelt i forhold til en plads i VM-truppen.

– Som sagt, så længe jeg ikke har hørt noget, så vil jeg ikke kommentere det. Jeg bliver gal, hvis jeg skal kommentere alle spekulationer. Så kan jeg bare sidde og svare på telefoner hele dagen, siger Hareide.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Bendtners agent Ivan Marko Benes, men han er foreløbig ikke vendt tilbage.

Åge Hareide vil ikke blande sig i Nicklas Bendtners karrierevalg. Foto: All Over
Åge Hareide vil ikke blande sig i Nicklas Bendtners karrierevalg. Foto: All Over
 

I forbindelse med et tidligere transfervindue har han dog bekræftet kinesisk interesse for Bendtner.

- Det var ikke sådan, at han absolut skulle væk i januar-transfervinduet 2017. Der var forskellige overvejelser. Vi overvejede om, han skulle blive i Nottingham, og der kom også tilbud fra lande som Kina og USA. Det var dog aldrig en mulighed at stoppe karrieren helt, har Benes sagt om sidste vinters transfervindue, hvor Bendtner altså valgte at skifte til Rosenborg.

Rosenborgs bestyrelsesformand Ivar Koteng har foreløbig fortalt til VG, at han ikke har nogen kommentarer til transferrygter, mens også Nettavisen har skrevet om Bendtner-rygtet, men sportschef Stig Inge Bjørnebye er ikke vendt tilbage på mediets henvendelse.

Bendtner var ikke fristet, da Bordeaux og tyrkiske klubber blev nævnt som interesserede i slutningen af januar.

- I har stillet mig spørgsmålet mange, mange gange. Og som jeg tidligere har sagt, så forventer jeg at blive i Rosenborg endnu en sæson, sagde Bendtner i slutningen af januar til VG.

Rosenborg med eller uden Bendtner indleder Eliteserien 11. marts ude mod Sarpsborg, men allerede onsdag lukker det kinesiske vindue, så der skal handles hurtigt, hvis Bendtner skal købes fri.

Nicklas Bendtner er brandvarm i Bordeaux, men franskmændene erkender, at det bliver svært. Foto: All Over Press/Astrid M. Nordhaug Transfer - 30. jan. 2018 - kl. 19:24 Jagter Bendtner: 'Vi arbejder på det'

Nicklas Bendtner på sin første træningslejr for Rosenborg - nu er der gået et år mere, men rocklegenden er stadig starstruck. Foto: Lars Poulsen Skandinavien - 25. jan. 2018 - kl. 11:21 Starstruck over Bendtner: 'Helt uvirkeligt, at han er her'

Se også: Bendtner misser mange kampe: 'Vi skal have ny angriber'

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

16 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere