Hareide får skarp kritik for Bendtner-kommentar: Det skriger til himlen

Danske fodbolddebattører skyder med tungt skyts med Åge Hareide og DBU

Fire fodbold-debattører stikker det helt store sværd ind i landstræneren fra det danske fodboldlandshold, Åge Hareide, efter han har sagt, at Nicklas Bendtner er velkommen til at trække i nationaldragten, når han har udstået sin voldsom på 50 dages fængsel.

- Som jeg har læst det, siger han så ikke, at 'han (Bendtner, red.) ikke er en voldsmand i mine øjne'?, siger agent og tidligere fodboldspiller Jacob 'Gaxe' Gregersen i mandagens Superliga XL og fortsætter:

- Det er jo helt blankt. Det skriger til himlen. Han har lige fået en dom. Han har sparket en taxachauffør i hovedet. Og vores landstræner står guddødeme og er citeret for at sige, at han ikke er en voldsmand i hans øjne. Jeg troede simpelthen ikke på det, da jeg læste det. Det er helt væk.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Særligt 'Gaxe' har hårde ord mod Åge Hareide. Foto: TV3 Sport
Særligt 'Gaxe' har hårde ord mod Åge Hareide. Foto: TV3 Sport

Se også: Dømt for vold - men Bendtner tæt på guld

Respekt for sporten
'Gaxe' bakkes op af panelets andre deltagere.

- Du har unge, ambitiøse spillere, der lever enormt respektfuldt over for sporten, Dolberg og så videre. Alle de unge spillere, der er på vej. Bendtner har ikke en fremtid, hvis du spørger mig. Hvorfor ikke melde det klart ud, at man ikke vil acceptere vold?, siger fodboldeksperten Per Frimann.

- Som både landstræner og klubtræner er du nødt til at kigge på, hvad det er for en spiller, man får en. Er det en, der har behov for at tage et par 1000 kilometer væk og så tage i byen med den ekstravagance, der ligger i det, så passer det ikke ind på det danske landshold.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicklas Bendtner skal 50 dage i fængsel for vold. Foto: Mogens Flindt
Nicklas Bendtner skal 50 dage i fængsel for vold. Foto: Mogens Flindt

Se også: Nu fortæller Bendtner sin plan: - Det kommer der ikke noget godt ud af

Sat på plads
Ifølge den tidligere Hobro-mirakelmager, Jonas Dahl, så er Åge Hareide blevet sat på plads af DBU og Peter Møller, efter nordmanden tidligere har udtalt, at hvis Bendtner bliver dømt, så er han ude.

- Jeg går ud fra, at Åge Hareide har fået at vide fra den nyansatte Peter Møller, at når man er dømt for noget, så afsoner man sin straf, og når man har gjort det, så er det sådan, at man i det her samfund er klar til at få en ny chance, siger Jonas Dahl.

- Det tror jeg, at Åge har fået besked på, at det er den holdning, DBU har.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Åge Hareide.

Nicklas Bendtner har været hovedperson i flere uheldige sager gennem sin karriere. Få et overblik over dem her. Redigering: Kristian Hansen og Martin Lorentsen

Nicklas Bendtner i Byretten fredag. Foto: Mogens Flindt Skandinavien - 3. nov. 2018 - kl. 14:53 Rosenborgs fan-formand: Der er dem, der gerne vil af med Bendtner

Se også: Rosenborg-profiler skummer i skyggen af Bendtner-dom

Selvom taxa-chaufføren blev frikendt for sin rolle i Bendtners voldsdom, venter der ham en kammeratlig samtale. Foto: Mogens Flindt. Skandinavien - 2. nov. 2018 - kl. 18:42 Uventet drejning efter Bendtner-dom: Taxachauffør skal til samtale

1 af 2 
2 af 2 
238 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere