Hareide om Eriksen: Det er min beslutning

- Christian har behov for at hvile hovedet mentalt, siger Åge Hareide om de ekstra fridage, han har bevilget Christian Eriksen

Åge Hareide fastslår, at han alene har truffet beslutningen om at give Eriksen et par fridage. Foto:  Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Åge Hareide fastslår, at han alene har truffet beslutningen om at give Eriksen et par fridage. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Christian Eriksen har fået et par ekstra, velfortjente fridage til at fordøje lørdagens nederlag i Champions League-finalen mod Liverpool.

Han møder derfor først ind i landsholdslejren onsdag formiddag.

Det er landstræner Åge Hareide, der suverænt har taget beslutningen.

- Det har jeg gjort, fordi Christian har brug for et par dage til at slappe af og hvile hovedet mentalt. Han har gennem foråret oplevet et stort pres for, at Tottenham kunne kvalificere sig til Champions League. Derfor har jeg vurderet, han har haft behov for at sænke skuldrene lidt, forklarer Åge Hareide og tilføjer med et skævt smil:

- Christian var nu meget glad for at få et par ekstra fridage, fastslår landstræneren.

Artiklen fortsætter under billederne

Christian Eriksen umiddelbart efter slutfløjtet i Madrid. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix.
Christian Eriksen umiddelbart efter slutfløjtet i Madrid. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix.

Hareide med U21-landstræner Niels Frederiksen. Foto: Lars Poulsen
Hareide med U21-landstræner Niels Frederiksen. Foto: Lars Poulsen

Hareide har truffet beslutningen med henblik på, at Christian Eriksen kan yde det maksimale i de to sidste kampe i sæsonen – fredag mod Irland og mandag mod Georgien i Parken.

- Christian kan lide at spille fodbold, så det er ikke noget problem at give ham et par ekstra fridage oven på den store skuffelse han fik efter finalenederlaget, påpeger han.

Med Christian Eriksen på et par dages ekstra ferie, får Åge Hareide faktisk kun to dage til at træne offensive aktioner forud for kampen mod Irland.

Netop offensiven er der ekstra fokus på, fordi Danmark har spillet 0-0 i tre af de fire seneste kampe mod Irland.

- Vi vil bruge meget tid på træningsbanen til at arbejde med offensiven. Det handler i bund og grund om effektivitet, fastslår han.

Se også: CL-finale giver Eriksen et par fridage fra landsholdet

Se også: Skuffet Eriksen om fremtiden: Dét skal jeg lige nu

Kinsey Wolanski satte kulør på en en elelrs trist Champions League-finale. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Supermodellens vilde aften sluttede ikke: Historien bag CL-vanviddet

39 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere