Assistenttræner Jon Dahl Tomasson kommer til at præsentere de spillere, som er i truppen til de to vigtige udekampe mod Gibraltar og Georgien.
Det står klart, efter Åge Hareide har pådraget sig en infektion i knæet som følge af en operation. Det går fremad, men han skal holde sig i ro og ikke belaste knæet.
- Åge er blevet opereret i knæet og har haft en infektion efterfølgende. Der er fremskridt, men det er vigtigt, at knæet og Åge kommer sig fuldt, før han deltager i for mange aktiviteter. Derfor har vi anbefalet, at han holder sig i ro og ikke deltager i pressemødet. Vi regner med, at han på den måde kan være klar til de to landskampe i begyndelsen af september, siger Morten Boesen, forbundslæge i DBU og læge for Herrelandsholdet.
Artiklen fortsætter under billedet...
Hareide satser dog på at være klar, når holdet skal samles.
- Vi har glædet os til de næste uger siden vi sidste havde kampe i juni. Jeg har det fint men er blevet anbefalet at holde mig i ro, så jeg kan være klar til at mødes med spillere og stab forud for de to vigtige kampe mod Gibraltar og Georgien. Jon og jeg udtager truppen sammen, og denne gang er det så ham, der har fornøjelsen af at præsentere dem på pressemødet, siger Hareide.
Spillerne samles i Malaga 2. september, hvor de forbereder sig et par dage, før turen går videre sydpå.
EM-kvalifikationskampene mod Gibraltar og Georgien spilles henholdsvis 5. og 8. september.
Afslører lusk ved gammel Bille-transfer: 'Det er KUN for dine øjne'
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.