Hareide overrasker med startopstilling – skifter fem mand!

Riza Durmisi er røget ud – Jens Stryger Larsen skal spille venstre back

Cornelius starter inde. Foto: Lars Poulsen
Cornelius starter inde. Foto: Lars Poulsen

Åge Hareide ryster posten og skifter næsten et halvt hold i forhold til 3-1 sejren over Kasakhstan i juni.

Landstræneren skifter fem spillere. Ud ryger: Frederik Rønnow, Riza Durmisi, Jannik Vestergaard samt Martin Braithwaite og Yussuf Poulsen, der begge er skadet.

Nye på holdet er: Kasper Schmeichel, Henrik Dalsgaard, Andreas Bjelland, Andreas Cornelius og Pione Sisto.

Det betyder, at Åge Hareide til Danmarks skæbnekamp har valgt følgende 11 spillere til en 4-3-3 formation:

Kasper Schmeichel – Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Andreas Bjelland, Jens Stryger Larsen – William Kvist, Thomas Delaney, Christian Eriksen – Andreas Cornelius, Nicolai Jørgensen, Pione Sisto.

Durmisi er ikke med fra start mod Polen. Foto: Lars Poulsen.
Durmisi er ikke med fra start mod Polen. Foto: Lars Poulsen.

Durmisi vraget
Det kan virke overraskende, at landstræneren for første gang i sin tid har vraget Riza Durmisi på pladsen som venstre back.

Men Betis-backen har ikke haft en optimal opstart til sæsonen. Han har haft lidt problemer med højre baglår og derfor ikke spillet så mange kampe i opstarten. Han sad over i sæsonpremieren mod Barcelona, men spillede den seneste kamp.

Det betyder, at Danmark spiller med Jens Stryger Larsen på den lidt uvante position som venstre back.

Der er også blevet plads til Celtas Vigo-spilleren Pione Sisto, der med sin hurtige fødder skal udfordre den kompakte polske defensiv. Det tyder også på, at Andreas Cornelius placeres til højre i angrebet, mens Nicolai Jørgensen får sin favoritposition som den centrale angriber.

Danske EM-kvinder rykker frem på FIFAs verdensrangliste

Bendtner på banen? Åh, nej!

DRAMA til det sidste: Her er transfervinduets største handler

Dommen over de 50 vigtigste Superliga-køb: Sådan gik 2016-transfervinduet