Hareide overvejede at kvitte jobbet

- Jeg så ikke landskampen mod Slovakiet, fordi den var værdiløs for mig – når jeg ser fodbold, skal det give mig værdi i mit arbejde, siger landstræner Åge Hareide

Åge Hareide forklarede til fredagens pressemøde, at han overvejede sin fremtid under konflikten. Foto: Lars Poulsen
Åge Hareide forklarede til fredagens pressemøde, at han overvejede sin fremtid under konflikten. Foto: Lars Poulsen

De senere dage har Åge Hareide hjemme i lejligheden i Sydhavnen brugt meget tid på at tænke over sin fremtid som dansk landstræner.

På den ene side har han meget stor lyst til at fortsætte i jobbet og fortsætte den udvikling, som holdet har præsteret de seneste to et halvt år, hvor han formåede at kvalificere Danmark til en slutrunde for første gang i seks år.

Mange ting har raset rundt i hovedet
Omvendt har nordmanden også været frustreret over det forløb, han har været vidne til den seneste tid, hvor kulminationen kom i denne uge.

Spillerne nægtede at stille op under de betingelser, DBU havde tilbudt dem. Først torsdag aften blev katastrofen afværget med en midlertidig aftale, men foreløbigt er kun Wales-kampen reddet.

Problemerne kan starte forfra i oktober, hvor Irland og Østrig er modstanderne.

- Jeg har tænkt over min fremtid. Om jeg ville være med til det her. Jeg ville have tænkt endnu mere over det, hvis vi havde mistet kampen i Nations League mod Wales. Som landstræner bliver du målt på dine resultater, siger landstræner Åge Hareide og uddyber:

- Der er mange ting, som har raset rundt i hovedet på mig. Men jeg har også en vældig stor lyst til at arbejde videre med det her hold

- Arbejdsbetingelserne har ikke været optimale for mig, men så længe konflikten blev så kort, var det acceptabelt. Og nu må vi komme videre, siger Åge Hareide, der på ingen måder stillede et ultimatum til DBU i forhold til fremtiden som dansk landstræner.

Se også: Vikar om stjernerne: De kan vel for fanden nosse sig sammen

Hairede blev i Danmark
Stridighederne mellem DBU og landsholdsspillerne er i første omgang kun sparket til hjørne, men Åge Hareide forventer, at problemerne bliver løst, så han og spillerne kan begynde at fokusere på, hvad det handler om: Fodbolden.

- Jeg har stærke forventninger om, at der ligger en aftale, når september er slut, pointerer Åge Hareide.

I starten af ugen kom der historier frem om, at landstræneren var rejst hjem til Norge, når han nu ikke skulle stå i spidsen for landsholdet i denne uge.

- Det er vel det, som Donald Trump kalder fake news. Jeg var ikke rejst hjem til Norge. Jeg sad ude i min lejlighed i Sydhavnen, smiler nordmanden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Åge Hareide overvejede, om han ville være med til at føre landsholdet videre i forbindelse med den højspændte konflikt. Foto: Lars Poulsen
Åge Hareide overvejede, om han ville være med til at føre landsholdet videre i forbindelse med den højspændte konflikt. Foto: Lars Poulsen
 

Værdiløs landskamp
Her brugte han ikke tiden på at sidde og se onsdagens landskamp mellem Slovakiet og det danske vikar-landshold.

- Det var en værdiløs kamp for mig. Jeg ser fodbold, fordi jeg skal inspireres og det skal give mig værdi. Derfor var der ingen grund til at se den kamp, forklarer Åge Hareide

Landstræneren kaldte det ved udtagelsen tilbage i august en katastrofe, hvis kampene ikke blev spillet. Nu blev Wales-kampen reddet i sidste øjeblik.

- Hvis ikke vi havde spillet Nations League-kampen mod Wales, havde det været en kæmpe katastrofe. Nu blev det næsten en katastrofe, næsten en ulykke, hvad der skete i onsdags.

- Det, der skete i Slovakiet, går ud over Danmarks placering på ranglisten og landsholdets renommé, som vi har bygget op de seneste to år, påpeger han.

Sport og Spil Mød Haas-mekanikerne: 'Kevin er en af drengene'

Spillerne er ikke grådige
Åge Hareide har holdt sig neutral under hele konflikten, fordi han har et ben i hver lejr. DBU er hans arbejdsgiver, mens det for ham er bydende nødvendigt med et godt forhold til spillerne, fordi de skal præstere for ham på banen.

- Jeg ønsker at beholde et godt forhold til både DBU og spillerne. Men det er vigtigt i sådan en konflikt-situation, at alle sider bliver belyst. Det er nemt at skyde på DBU eller spillerne, men der er også en spillerforening, der kan skydes på.

- Jeg bliver frustreret, når jeg læser, at spillerne er griske og grådige. Når man sender en holdkammerat hjem i privatfly under VM (Jonas Knudsen blev far under VM og fik privatfly af holdkammeraterne til at se den nyfødte, red.), er man ikke grådig.

- Ofte synes jeg, at spillerne i det her forløb er blevet fremstillet forkert. Det her er en god gruppe med en samling gode drenge. De tænker bestemt ikke kun på penge. Det er en helt forkert opfattelse, hvis nogen tror det, pointerer Åge Hareide.

Med en fortid både i svensk og norsk fodbold har de seneste to år i Danmark lært Åge Hareide, at forholdene bare er anderledes i vores samfund.

- I både Sverige og Norge sætter spillerne sig direkte ned og tager dialogen med forbundets bestyrelse, hvis de er uenige om noget.

- I Danmark er der en stærk fagforeningskultur, og det er der intet galt i. Det er vigtigt, at du har muligheden for at strejke, når du lever i et demokrati, påpeger landstræneren, der ikke med ét ord kommer til at nævne konflikten mellem DBU og landsholdsspillerne de kommende dage under samlingen.

Der var trods alt plads til smil hos Åge Hareide under dagens pressemøde. Foto: Lars Poulsen
Der var trods alt plads til smil hos Åge Hareide under dagens pressemøde. Foto: Lars Poulsen
 

Mathias 'Zanka' Jørgensen var en vigtig brik i forsvaret under VM. Nu er han og de andre A-landsholdsspillere tilbage. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 7. sep. 2018 - kl. 11:16 Zanka sender besked til vikarspiller

Simon Kjær sad med ved bordet, da aftalen blev forhandlet på plads. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 6. sep. 2018 - kl. 22:01 Afsløring: Sådan kom landsholdsaftalen på plads

Det danske vikar-landshold leverede en mandfolkeindsats mod Slovakiet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Agenterne fælder dom: Landsholds-vikarer kan score kassen nu

218 kommentarer
Vis kommentarer