Hareide ryster posen: Skifter halvt hold

Daniel Wass ser ud til at få chancen på midtbanen, mens Kasper Dolberg skal spille forreste angriber

Danmark vandt lørdag 1-0 over Schweiz i EM-kvalifikation. Se højdepunkterne og få en analyse med Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen.

AALBORG (Ekstra Bladet): Åge Hareide ryster godt og grundigt posen forud for testkampen tirsdag mod Luxembourg.

Det sker efter en kvalkamp mod Schweiz, hvor de danske spillere løb otte kilometer mere end schweizerne. Oven på den fysisk krævende opgave i lørdags er det nu nødvendigt med udskiftninger.

Daniel Wass ved træningen på Aalborg Stadion. Nu ser ud til at få en ny chance. Nu tyder det på, at han skal spille centralt på midten ved siden af Pierre Emile Højbjerg. Foto: Lars Poulsen, Polfoto.
Daniel Wass ved træningen på Aalborg Stadion. Nu ser ud til at få en ny chance. Nu tyder det på, at han skal spille centralt på midten ved siden af Pierre Emile Højbjerg. Foto: Lars Poulsen, Polfoto.
 

Landstræneren lægger op til seks ændringer i den startformation, han sender på banen. Det viste den åbne træning mandag på Aalborg Stadion.

Yussuf Poulsen, Jens Stryger Larsen og Andreas Christensen er rejst hjem. Derudover får Thomas Delaney, Andreas Cornelius og Lasse Schøne et hvil på bænken.

Nye på holdet ser ud til at blive: Mathias Zanka Jørgensen, Peter Ankersen, Pierre Emile Højbjerg, Robert Skov, Daniel Wass og Kasper Dolberg.

Åge Hareide lægger op til seks ændringer mod Luxembourg tirsdag. Foto: Lars Poulsen, Polfoto.
Åge Hareide lægger op til seks ændringer mod Luxembourg tirsdag. Foto: Lars Poulsen, Polfoto.
 

Daniel Wass ser altså ud til at få en ny chance. Nu bliver det på midtbanen. Senest mod Gibraltar optrådte han som højre back med begrænset succes.

18 landskampe står han noteret for, men det egentlige gennembrud lader stadig vente på sig for den 30-årige back og midtbanespiller.

Klubkarrieren har været mere imponerende for Daniel Wass, der har været på en lang rejse fra Evián, Celta Vigo og aktuelt befinder sig hos de spanske pokalmestre fra Valencia.

Tre rutinerede landsholdsspillere på vej til træning i Aalborg. Det tyder dog på, at kun Simon Kjær spiller fra start tirsdag. Foto: Lars Poulsen, Polfoto.
Tre rutinerede landsholdsspillere på vej til træning i Aalborg. Det tyder dog på, at kun Simon Kjær spiller fra start tirsdag. Foto: Lars Poulsen, Polfoto.
 

Det tyder på, at Danmark starter med følgende hold: Kasper Schmeichel, Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Mathias Zanka Jørgensen, Peter Ankersen - Pierre Emile Højbjerg, Daniel Wass - Robert Skov, Christian Eriksen, Martin Braithwaite - Kasper Dolberg.

Til gengæld har Åge Hareide endnu ikke lagt sig fast på om Joachim Andersen eller Philip Billing skal have debut. Han lover dog, at den lokale helt Lucas Andersen vil få spilletid i løbet af kampen.

Det har hjulpet på billetsalget, at den lokale helt Lucas Andersen er blevet udtaget til landsholdstruppen. Billetsalget er steget fra 5500 søndag til 7500 mandag. Håbet er 8500 til testkampen tirsdag.

Se også: Iskold reaktion: - Åge gider sgu ikke DBU

Se også: Trods fredning: Iskold luft mellem Møller og Hareide

Se også: Peter Møller freder Hareide

16 kommentarer
Vis kommentarer