Hareide ryster posen: Tre nye får garanti

- Lukas Lerager, Pierre Emile Højbjerg og Jannik Vestergaard vil få chancen mod Østrig, forklarer Åge Hareide, der også kommer til at bruge alle seks udskiftninger undervejs i opgøret

Lukas Lerager og Jannik Vestergaard skal spille, mens Andreas Cornelius er sendt hjem for at pleje en skade. Foto. Lars Poulsen
Lukas Lerager og Jannik Vestergaard skal spille, mens Andreas Cornelius er sendt hjem for at pleje en skade. Foto. Lars Poulsen

DUBLIN (Ekstra Bladet): Landstræner Åge Hareide kommer til at se, hvor stærk landsholdstruppen er i bredden, når Danmark tirsdag spiller testkamp mod Østrig i Herning.

Opgøret bliver nemlig en kærkommen lejlighed til at give marginalspillerne en chance for at vise sig frem for landstræneren.

- Vi kommer til at skifte en del på holdet. Den her kamp er eneste mulighed for at se dem, der har været med hele vejen, i kamp. Flere af dem fortjener at få chancen, siger Åge Hareide og uddyber:

- Lukas Lerager og Pierre Emile Højbjerg vil jeg godt se, lige som Jannik Vestergaard fortjener at få chancen. Han var været loyal og med i hele forberedelserne til VM uden at spille. Han leverer på træningsbanen, forklarer Åge Hareide, der undervejs mod Østrig ventes at skifte seks mand.

Højbjerg får chancen i kampen mod Østrig. Foto: Lars Poulsen
Højbjerg får chancen i kampen mod Østrig. Foto: Lars Poulsen
 

Jess Thorup blev onsdag  præsenteret som ny træner i Gent. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Medier tog grueligt fejl: Sådan scorede Thorup drømmejobbet

Se også: Legende revser Messi: Han går på toilettet tyve gange før en kamp

Landstræneren har sendt Thomas Delaney hjem med en dårlig tå, lige som Andreas Cornelius er rejst til Bordeaux med en forstrækning i lysken.

Nye i truppen er Christian Nørgaard og Kenneth Zohore, der støder til landsholdstruppen, der søndag vendte retur til Herning.

- Hverken Christian Nørgaard eller Kenneth Zohore har spillet så meget på klubholdet på det seneste. Christian er en spiller vi gerne vil kigge på, og hvis chancen byder sig, kan vi måske se ham på banen.

- Kenneth er en stor, fysisk stærk angriber, som gjorde det rigtig godt ved U21-EM sidste år, siger landstræneren om Cardiff-bomberen.

På trods af, at Åge Hareide varsler mange udskiftninger til tirsdagens testkamp står det fast, at Kasper Schmeichel kommer til at stå på mål, lige som anfører Simon Kjær også kommer til at spille fra start i opgøret.

Se også: Modstander fik enorm skideballe: - Alle hørte det - undtagen ham

Se også: CL-skandale under opsejling: Nu kulegraves sagen

Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Stor guide: Sådan får du den bedst mulige start i FIFA Ultimate Team

25 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere