Annonce:
Annonce:

Hareide slår tilbage: Rasende Bjelland nægtede at snakke

Landstræner Åge Hareide er overrasket over Andreas Bjellands udmelding. Spillerne skal tage utilfredsheden med ham – og ikke pressen, mener nordmanden

Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, kommenterer den usædvanlige sag her. Producer: Martin Lorentsen
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

HELSINGØR (Ekstra Bladet): Der er kun ti dage til, at VM begynder for Danmark mod Peru, men det er langt fra det, der fylder i landsholdslejren i disse dage.

Søndag blev fire mand siet fra den endelige VM-trup, og tirsdag meldte én af dem, Andreas Bjelland, klart ud omkring sit fravalg.

I en pressemeddelelse stillede den ellers normalt stilfærdige stopper sig undrende over Hareides fravalg af ham, fordi han mente, at han godt kunne nå at blive sin skade kvit.

Den offentlige udmelding overraskede Hareide. Det indrømmer landstræneren, der pointerer, at han ikke mener, at forsvarsspilleren kunne nå at blive klar.

En vurdering, han har taget ud fra det, han så til træning inden hjemrejse fra Stockholm søndag, hvor Bjelland ifølge Hareide havde svært ved at sparke med sit venstre ben.

Annonce:

- Jeg er ikke læge, og jeg er ikke Andreas Bjelland. Jeg har en læge her, som giver en vurdering. Og så er det mit ansvar at tage den vurdering og afgøre, om det er fornuftigt eller ej at tage ham med. Og det mente jeg ikke, det var. Han har spillet to en halv kamp fra 6. marts til nu. Det er heller ikke meget.

- Andreas har været en vigtig mand for landsholdet. Ikke kun på banen – men også uden for. Han er en voksen mand. Derfor skal han have lov til at lufte det, han vil, men det er vigtigt for mig, at det kommer frem, at der er ingen skjult agenda.

- Kan du forstå, at man ude fra tænker, at det er noget miskommunikation, når først Daniel Wass og så Andreas Bjelland melder kraftigt ud offentligt?

- Jeg synes, at spillerne kan tage det med mig i stedet for at tage det med pressen. Så enkelt er det. Jeg havde en sms-korrespondance med Bjelland efterfølgende, hvor han skrev til mig, han ikke var enig. Jeg spurgte, om vi kunne tale sammen, men det var han for sur til, sagde han, og det respekterer jeg.

Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix.
Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix.
 

Annonce:

- Jeg skal ikke bruge kræfter på dem, der ikke er med. Jeg må bruge kræfter på dem, der er med nu. Vi skal spille et VM. Det er mit job at fokusere på de 23 ihærdige gutter, der arbejder hårdt på banen for at blive bedst mulige. Hvis folk vil lufte deres mishagsytringer, må de komme til mig og tage den direkte med mig.

- Han har en drøm om at være med til VM, han skal til at skifte klub. Alle de ting kan være afgørende for hans karriere. Det ved jeg godt. Det er det samme med Nicklas Bendtner. Rosenborg havde nok gerne haft VM som udstillingsvindue, men jeg kan ikke gøre noget ved det. Det er vigtigt for mig at sige, at vi forsøger at være så retfærdige som mulige.

- Havde han ikke været skadet, havde jeg alligevel taget ham med på trods af den manglende spilletid. Så højt skatter jeg Bjelland, slår Hareide fast.

Spørgsmålet er, om Bjelland nu har en fremtid på landsholdet efter at have gået imod landstræneren offentligt.  Det svar blæser lige nu i vinden, men nordmanden har en klar holdning til, hvordan spillerne skal opføre sig.

Annonce:

- Jeg vil have de bedste med, men jeg vil også have dem med, der vil være del af et hold. Jeg stiller krav til, hvem der skal være en del af holdet – ikke spillerne. Alle spillere har deres tanker om, hvordan tingene skal være, men hvis jeg lader det slippe løst, bliver det helt galimatias. Det må være på mine præmisser så længe, jeg er landstræner. Jeg vil have spillere, der opfører sig, som jeg vil. Og ikke som de vil. ’End of story.’ Sådan bliver det bare. Også i fremtiden, siger Hareide.

Tottenham, Barcelona eller Real Madrid: Eriksen står med alle trumferne

Åge håbede på Eriksen onsdag: Her er seneste nyt

Landsholds-koks før VM: Taler I slet ikke sammen?

A World Cup of Spies

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: