Hareide varsler ændringer - men Eriksen spiller

- Men det kan godt være han ikke spiller alle 90 minutter, siger landstræner Åge Hareide

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

AARHUS (Ekstra Bladet): Åge Hareide varsler ændringer til den sidste, betydningsløse gruppekamp i Nations League mandag mod Irland i Aarhus.

Danmark har allerede vundet gruppen og nu handler det om at slutte året som ubesejret. Seks sejre og seks uafgjorte er resultatet for Hareides mandskab indtil videre.

Landstræneren er tvunget til mindst to ændringer. Kasper Schmeichel og Thomas Delaney er ude med karantæner. Derudover kommer der et par ændringer på det mandskab, Åge Hareide sender på banen mod Irland.

På trods af en skadeperiode i oktober kommer Christian Eriksen til at spille fra start. Det slog landstræneren fast på søndagens pressemøde.

- Men vi ved, vi skal passe på Christian, så det er langt fra sikkert, han kommer til at spille alle 90 minutter, pointerer landstræneren.

Nordmanden slog samtidig fast, at der ikke bliver mange udskiftninger, fordi det kan påvirke rytmen på holdet.

Men de to han havde taget med på pressemødet – Lasse Schöne og Mathias Zanka Jørgensen – kommer til at spille fra start i opgøret, hvortil der er solgt 9000 billetter.

- Vi ser efter træningen og vurdere, hvem der skal spille. Når det handler om målmandsposten har vi gode målmænd, men da Kasper Schmeichel var skadet, spillede Frederik Rønnow, han gjorde det godt, forklarer Hareide, der signalerer, at Frankfurt-keeperen vogter målet mandag.

Flere hundrede århusianere var på Aarhus Stadion for at se landsholdets afsluttende, åbne træning.

Under stærkt pres
Åge Hareides tidligere holdkammerat og kollega, Martin O’Neill, er under stærkt pres.

Irland har blot vundet én af de seneste ti landskampe. Det fik Hareide til at give et godt råd til sin gamle ven og trænerkollega.

- Når man befinder sig i de perioder, handler det om at tænke på de perioder, hvor det gik godt. Hvad man gjorde i de gode perioder.

- Vi trænere ved, hvor let det kan gå den modsatte vej. I fredags mod Wales havde de et par muligheder, før vi scorede. Det er hårdt som træner, når marginalerne går mod dig, siger Åge Hareide.

Se også: Bale er målløs efter Schmeichel-mirakel

Se også: Zanka ser tilbage på Olsen: - Var gået lidt for meget Arsene Wenger i det

Se også: Speciel sejr for Eriksen: - Det har jeg aldrig prøvet før

27 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere