Hareides pose-ryst: Fem nye fra start

Der er fire nye spillere og fem spillere på nye positioner i Åge Hareides startopstilling mod Chile

Studie: Optakt til landskamp Danmark-Chile

Fodboldlandstræner Åge Hareide har rystet posen i sin startopstilling før torsdagens møde med Chile i Aalborg.

Sammenlignet med torsdagens 1-0-sejr over Panama er der fem spillere på nye positioner, og fire af spillerne er nye i startopstillingen.

Særligt i forsvaret har Hareide rokeret rundt, hvor det kun er Simon Kjær, som starter på samme position som i torsdags.

Jens Stryger Larsen har godt nok fået genvalg i startopstillingen, men han er rykket fra venstre til højre back i stedet for hjemsendte Henrik Dalsgaard. På venstre back er Jonas Knudsen ny i startopstillingen.

I centerforsvaret får Nicolai Boilesen chancen som Simon Kjærs makker. I torsdags var det Mathias 'Zanka' Jørgensen, der supplerede Kjær.

Nicolai Boilesen er med fra start. Foto: Paul Greenwood/BPI/REX/All Over Press
Nicolai Boilesen er med fra start. Foto: Paul Greenwood/BPI/REX/All Over Press

På midtbanen får Lasse Schöne chancen på den defensive midtbane, som sædvanligvis spilles af William Kvist. FCK-anføreren er henvist til bænken. Christian Eriksen og Thomas Delaney har til gengæld fået genvalg.

I angrebet kommer Andreas Cornelius ind i stedet for Yussuf Poulsen i højre side. Han suppleres af Nicolai Jørgensen i midten og Pione Sisto til venstre.

Netop Cornelius kan få en central rolle i det opbyggende spil som et led i et VM-eksperiment tirsdag aften.

Lange bolde mod den fysisk stærke Atalanta-angribers hoved er et våben, som kan blive brugt mod Peru ved VM, sagde Hareide på mandagens pressemøde forud for kampen.

Danmark stiller op med følgende 11 spillere mod Peru (4-3-3):

Kasper Schmeichel - Jens Stryger Larsen, Simon Kjær, Nicolai Boilesen, Jonas Knudsen - Lasse Schöne, Thomas Delaney, Christian Eriksen - Andreas Cornelius, Nicolai Jørgensen, Pione Sisto.

Danmark-Chile begynder tirsdag klokken 20.

Se også: Nu igen: Champions League rammes af flere spektakulære ændringer

Se også: Sådan kan FIFA fifle med VM

Efter landskampspausen begynder de afgørende slutspilskampe i Superligaen. Foto: Anita Graversen Sport og Spil Status før slutspillet: Så stærkt står dit hold

Arkivfoto: Ebbe Andersen Sport og Spil For 40 år siden overfaldt Ivan en bolddreng og fik hele stadion på nakken

25 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere