Hareides tropper slutter året af mod Tjekkiet

Det danske fodboldlandshold skal på udebane møde Tjekkiet i en venskabskamp 15. november

Christian Eriksen og resten af landsholdet skal den 15. november møde Tjekkiet i kalenderårets sidste landskamp. Foto: Lars Poulsen
Christian Eriksen og resten af landsholdet skal den 15. november møde Tjekkiet i kalenderårets sidste landskamp. Foto: Lars Poulsen

Fire dage efter VM-kvalifikationskampen mod Kasakhstan afslutter Danmark landsholdsåret, når Åge Hareides tropper drager til Mlada Boleslav for at spille mod Tjekkiet.

15. november bliver dermed den sidste kampdag i dette kalenderår for det danske landshold.

Det er ifølge Åge Hareide en god modstander, der er udvalgt med henblik på den næste kvalifikationskamp mod Rumænien i marts.

- Det er en god modstander på et godt tidspunkt. Sportsligt er de på niveau med Rumænien, de minder om hinanden på spillemåden, og så er det en udebanekamp, som også vil være tilfældet, når vi møder Rumænien, fortæller Hareide.

Sidst, Danmark krydsede klinger med Tjekkiet, endte det med en 3-0-sejr på udebane i VM-kvalifikationen.

Simon Kjær scorede sit første A-landskampsmål i den kamp, og det samme gjorde sig gældende for Andreas Cornelius.

Ligesom Danmark har Tjekkiet også skiftet landstræner op til VM-kvalifikation. Det er den tidligere tjekkoslovakiske landsholdsspiller Karel Jarolim, der har fået æren.

Landsholdet har ikke tabt i de seneste fem opgør mod tjekkerne, så statistikkerne peger på et godt dansk resultat.

Den endelige statistik for A-landsholdets kampe mod Tjekkiet lyder på to danske sejre, fem uafgjorte og tre tjekkiske sejre.

Hareide og Danmark åbnede VM-kvalifikationen i søndags med en kneben 1-0-sejr hjemme over Armenien.

Tøffe svinger pisken: Vi triller bolden rundt

Sprudlende Eriksen: Bedre end under Olsen

Kjær til Eriksen: 'Vi skal lige have en snak'

Bliver Christian konge af England?

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?