Hareides tropper testet EM-formen mod Sverige

Det danske fodboldlandshold skal møde Sverige i den sidste testkamp før EM-slutrunden til sommer

Sidst Danmark og Sverige møde hinanden endte kampen 0-0. Her har VIctor Lindelöf godt fat i trøjen på Nicolai Jørgensen. Foto: Lars Poulsen
Sidst Danmark og Sverige møde hinanden endte kampen 0-0. Her har VIctor Lindelöf godt fat i trøjen på Nicolai Jørgensen. Foto: Lars Poulsen

Danmarks fodboldlandshold skal spille en testkamp mod Sverige 7. juni på Brøndby Stadion.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.

Dermed er landsholdets program komplet, idet der allerede er en kamp mod Norge på plads.

Det opgør spilles 1. juni og ligeledes på Brøndby Stadion, og det glæder landstræner Åge Hareide.

- Vi er meget glade for nu at have to stærke hold i form af Norge og Sverige på plads som testmodstandere op til EM.

- Og vi er også meget tilfredse med at spille begge kampe på Brøndby Stadion, som jo er tæt på vores EM-lejr i Helsingør.

- Det giver os rigtig gode betingelser i forberedelserne frem mod EM. Nu glæder vi os meget til foråret, der allerede for alvor går i gang med kampe i Herning og London, siger Åge Hareide.

Senere på måneden tager holdet hul på EM-forberedelserne med to testkampe.

Først venter Færøerne i Herning 27. marts, før holdet drager til London for at møde England på Wembley fire dage senere.

Seneste kamp på Brøndby Stadion for herrelandsholdet var testkampen mod Mexico i juni i 2018.

Se også: Medie: Superliga-klub kan miste licens
Se også: Corona-aflysninger på stribe: Her fejler sporten
Corona-virussen påvirker selv de største verdensstjerne. Foto: JUAN MEDINA/Ritzau Scanpix Champions League - 4. mar. 2020 - kl. 14:24 Den spanske regering frygter italienske tilskuere: Lukker stadioner helt

4 kommentarer
Vis kommentarer