Her er dommen: Så god har sæsonen været for landsholdsprofilerne

- Det har uden tvivl været min bedste sæson nogensinde, fordi jeg tager flere chancer og frem for alt scorer flere mål, siger Thomas Delaney

Thomas Delaney har gjort det godt - både for landsholdet og på klubplan, mener Ekstra Bladet. Foto: Lars Poulsen.
Thomas Delaney har gjort det godt - både for landsholdet og på klubplan, mener Ekstra Bladet. Foto: Lars Poulsen.

ALMATY (Ekstra Bladet): Fra 30. etage på Ritz Carlton i Almaty er udsigten til bjergene smuk og nærmest billedskøn.

Bjergene i horisonten er stadig dækket af sne, selv om sommeren er ved at ramme Almaty med sine 22 grader. Byen ligger smukt placeret på steppen, omkranset af sneklædte bjerge på tre sider.

I forgrunden ligger tre skihop-bakker, som på mange måder illustrerer den opstigning Thomas Delaneys karriere har taget de seneste år. Tre skibakker med vidt forskellig sværhedsgrad.

Fra den lille, lette bakke som symbolet på de unge spæde seniorår over den mellemsvære bakke, som synonym på Superligaen til den store, stejle og ikke ufarlige bakke, som beviset på skiftet til den ultimative udfordring i Bundesligaen.

Ingen bakker eller for den sags skyld udfordringer har været for store for Thomas Delaney. Det har sæsonen været et synligt og klart bevis på.

Thomas Delaney er sammen med Christian Eriksen, Kasper Dolberg og Nicolai Jørgensen på Ekstra Bladets powerranking rangeret som de landsholdsspillere med den bedste og helt optimale sæson på klubplan.

Som oversigten viser har landsholdsspillerne historisk haft en imponerende sæson, hvor ingen har haft store skuffelser.

Tager mange flere chancer
- Det har uden tvivl været min bedste sæson i karrieren. Det tror jeg, det har været af flere grunde. Jeg har manifesteret mig og bevist jeg godt kan klare mig i udlandet. Det var også med til at gøre mig mere rolig, at min fremtid blev afklaret allerede i august, hvor jeg skrev under med Bremen, forklarer Thomas Delaney og uddyber:

 - Min fremgang, tror jeg, hænger sammen med, at jeg nu tager flere chancer i mit spil. Jeg er blevet mere alsidig og frem for alt meget mere målfarlig, påpeger Thomas Delaney, der erkender, at udviklingen er gået stærkere end han havde forventet for et halvt år siden.

- Forventningerne var skruet op, da jeg kom ti Bremen i januar. Hvis jeg kan bevare det her niveau, vil det være godt. Men der vil stadig komme udfald og dårlige kampe, påpeger han.

Den største udfordring for ham har været tilvænningen i forhold til, at kampene i Bundesligaen altid lever og har deres helt eget liv. Der er ikke sikkerhed for noget som helst uanset hvem du spiller mod.

- Vi var på et tidspunkt i foråret bagud 0-5 til Hoffenheim, men vi fik alligevel reduceret til 3-5. Det er virkelig noget jeg skal vænne mig til, at kampene altid lever.

- Jeg siger tit til mig selv, at de ting jeg lærte i FCK er forkerte i Tyskland. Jeg skal tilpasse mig, at det er helt okay bare at køre kontra på kontra i en kamp, forklarer Thomas Delaney, der godt kan savne den kontrol, som FCK altid havde over kampene i den hjemlige andedam.

Se også: Powerranking – Sådan har sæsonen været

Se også: De var bedst i Superliga-afgørelsen: Brøndby-stjerne topper foran FCK-joker

 

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere