Her er Hareides kanin

- Christian Nørgaard har spillet godt for Brentford, derfor er han kommet med i truppen, siger landstræner Åge Hariede

isle Thorsen sætter ord udskiftningerne i landsholdstruppen til kampene mod Gibraltar og Irland. Producer: Lasse Brøndal

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Landstræner Åge Hareide har sat navne på de spillere, der skal sikre Danmark en direkte billet til næste sommers EM-slutrunde.

Forude venter hjemmekampen mod Gibraltar og den afgørende udekamp mod Irland. To sejre sikrer førstepladsen i gruppen.

Landstræner Åge Hareide har udtaget en trup på 20 spillere. Han har i første omgang set bort fra Andreas Christensen, Jens Stryger Larsen og Kasper Dolberg, fordi de har været skadet. Men de tre spillere står på spring til at komme ind i truppen.

Men landstræneren han har udtaget et nyt ansigt i truppen: Christian Nørgaard er kommet med på bekostning af Philip Billing.

- Christian har spillet rigtig godt for Brentford, derfor er han med i truppen, siger Åge Hareide.

Landstræneren tøver med at benytte Robert Skov i rollen som venstre back, som han har haft stor succes med i Hoffenheim.

- Jeg vil helst bruge Robert i en offensiv rolle hos os, fastslår landstræneren.

Det bliver tredje kamp mod Irland i Dublin de seneste to år. I november 2017 vandt Danmark 5-1 og kvalificerede sig til VM, siden spillede de 0-0 året efter i Dublin i Nations League. Nu gælder det den afgørende kval-kamp om direkte kvalifikation til EM.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kasper Dolberg er ikke med i truppen. Foto: Lars Poulsen.
Kasper Dolberg er ikke med i truppen. Foto: Lars Poulsen.

Flere er i god form
Flere af landsholdsspillerne har på det seneste vist god form.

Hoffenheims danske venstre back, Robert Skov, er havnet på månedens hold i et tysk medie. Det sker ikke mindst efter det fantastiske frisparksmål han leverede i fredags, da Hoffenheim vandt 3-0 over Paderborn. Han bør være en seriøs kandidat som venstre back til de kommende kampe.

Kasper Schmeichel har stor andel i Leicesters enorme optur i Premier League, hvor holdet aktuelt er placeret på tredjepladsen.

Derudover har Andreas Cornelius leveret et hattrick, da han for nylig blev indskiftet for Parma i et opgør mod Genoa. Siden blev han småskadet og i søndags sad han på bænken i hele kampen.

Landstræner Åge Hareide samler sin trup mandag 11. november i Herning. Her forbereder landsholdet sig i tre dage før turen går til København. Fredag 15. november spilles kampen mod Gibraltar. Siden rejser landsholdstruppen til Dublin for at spille den afgørende kvalifikationskamp mod Irland mandag 18. november.

Danmark skal have point i den kamp for at sikre sig direkte adgang til næste sommers EM-slutrunde.

Hvis Danmark vinder de to sidste kval-kampe, vinder Åge Hareides tropper også kvalifikationspuljen.

Der er foreløbig solgt 21.000 billetter til kampen mod Gibraltar. Til udekampen i Irland er der udsolgt på det danske afsnit med 2670 fans.

Her er Hareides udvalgte

Målmænd:
Kasper Schmeichel, Leicester
Jesper Hansen, FC Midtjylland
Frederik Rønnow, Eintracht Frankfurt

Forsvarsspillere:
Henrik Dalsgaard, Brentford
Mathias Zanka Jørgensen, Fenerbahce
Peter Ankersen, Genoa
Simon Kjær, Atalanta
Jonas Knudsen, Malmö
Joachim Andersen, Lyon
Andreas Christensen, Chelsea
Jens Stryger Larsen, Udinese

Midtbanespillere:
Christian Eriksen, Tottenham
Christian Nørgaard, Brentford
Lasse Schöne, Genoa
Daniel Wass, Valencia
Pierre-Emile Højbjerg, Southampton
Thomas Delaney, Dortmund

Angribere:
Andreas Cornelius, Parma
Martin Braithwaite, Leganes
Robert Skov, Hoffenheim
Christian Gytkjær, Lech Poznan
Yussuf Poulsen, RB Leipzig
Kasper Dolberg, Nice

LIVE

Thomas Bendtner på vej til byretten i selskab med Joan og Jannick Bendter samt Nicklas' kæreste, Julie Zangenberg. I dag taler far og søn ikke sammen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix FC København - 4. nov. 2019 - kl. 10:39 Bendtners familiesorg: Min far tog vores penge

Nicklas Bendtner har flere gange været i konflikt med loven, og i det ene tilfælde forsøgte han at købe sig fri hos en betjent, fremgår det af hans nye bog. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix FC København - 4. nov. 2019 - kl. 10:02 Bendtner forsøgte at bestikke betjent med 100.000 kroner

Alle favoritterne sagde nej, og derfor endte Esbjerg med at ansætte Lars Olsen. Foto: Darin Zammit Lupi/Ritzau Scanpix Sport og Spil Presset af afslag: Chefen sat totalt skakmat

29 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere