Hierarkiet fik en rystetur: - Han sætter sig ikke der igen

Thomas Delaney oplever en harmonisk trup med en rummelig landstræner, hvor der faktisk kun er én regel – mød til tiden

Hareide udtog i slutningen af september sit landshold. Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, kommenterer her på udskiftningerne.

Med 40 landskampe og status af en plads i landsholdets spillerråd er Thomas Delaney højt placeret i hierarkiet.

Sammen med Kasper Schmeichel, Christian Eriksen og Simon Kjær er han med til at sætte dagsordenen, når landsholdstruppen er samlet.

Men mandag aften blev det interne hierarki rystet en smule ved middagsbordet på Hotel Marienlyst i Helsingør.

- Philip Billing og Frederik Rønnow havde taget Mathias Zankas og min plads ved middagsbordet.

- Der blev ikke kastet med maden, men der blev da råbt lidt frem og tilbage under middagen. Og skal jeg være ærlig, så tror jeg ikke, at Philip Billing sætter sig på Zankas plads igen, forklarer Thomas Delaney med et skævt smil.

Fodboldspillere har det nu engang også bedst, når tingene er som de plejer at være.

Der er hierarki på alle arbejdspladser. Også på et fodboldhold, hvor lederne klart træder frem og viser vejen.

Det gør de også i landsholdsregi. Schmeichel, Kjær og Delaney på den verbale måde, mens den ’tavse’ Eriksen viser lederegenskaber i kraft af sit spil på banen.

- Jeg tror ikke Philip Billing igen sætter sig på Zankas plads ved middagsbordet, forklarer Thomas Delaney, der oplevede hierarkiet fik en lille rystetur mandag ved spisebordet, fordi Phillip Billing og Frederik Rønnow havde sat sig på pladser, hvor Delaney og Zanka plejer at sidde. Foto: Lars Poulsen.
- Jeg tror ikke Philip Billing igen sætter sig på Zankas plads ved middagsbordet, forklarer Thomas Delaney, der oplevede hierarkiet fik en lille rystetur mandag ved spisebordet, fordi Phillip Billing og Frederik Rønnow havde sat sig på pladser, hvor Delaney og Zanka plejer at sidde. Foto: Lars Poulsen.
 

Frihed under ansvar
- Det gode ved landsholdet under Åge Hareide er, at vi stort set ingen regler har. Dog skal vi komme til tiden, forklarer Thomas Delaney, der mener, at frihed under ansvar er en model, der passer godt med den danske mentalitet.

- Den frihed, vi har, skal vi også tage vare på. Hvis vi skal være i vores seng til midnat, så lever alle op til det. Der er ingen former for kontrol. Folk kan gøre næsten, hvad de vil, men naturligvis med respekt for fællesskabet, forklarer han.

Delaney nævner Hareide som en åben, imødekommende træner, hvor døren altid står åben.

- Åge er meget omgængelig for os spillere. Alle i truppen kan altid gå til ham, påpeger han.

Hvis der er gnidninger, utilfredshed i truppen eller andre småproblemer, så mener Thomas Delaney, at spillerne kommer længst, hvis de internt tager udfordringerne op, før landstræneren bliver involveret. Derfor holder spillerrådet også tæt kontakt under landsholdssamlingerne.

Thomas Delaney er sikker på Åge Hareides holdkort til lørdagens vitale kamp mod Schweiz i Parken. Foto: Lars Poulsen.
Thomas Delaney er sikker på Åge Hareides holdkort til lørdagens vitale kamp mod Schweiz i Parken. Foto: Lars Poulsen.
 

Skal være mere modige
Med sin plads højt i hierarkiet er Thomas Delaney sikker starter lørdag mod Schweiz. Lidt i kontrast til rollen i Dortmund, hvor han har været lidt ude og inde af holdet her i efteråret.

- Vi skal vise lidt mere mod. Hvis du ikke tager flere chancer, så vinder du heller ikke kampene.

- Forstå mig ret. Vi skal naturligvis ikke bare slippe håndbremsen og så risikere at tabe 0-4. Men vi skal have tiltro til, at vores defensiv er så stærk, at vi kan tillade os at vise lidt mere mod. Derfor handler det om at finde nogle procenter, så vi kan spille med lidt mere risiko.

- I Dortmund scorer vi rigtig mange mål, efter vi lige har mistet bolden. For vi presser højt og erobrer den hurtigt tilbage, forklarer han.

Han mener nøglen til at undgå de mange 0-0 kampe som vi har set de senere år, er at fortsætte med at være stærke til at forsvare.

- Når du har tiltro til at holde nullet, og basen er på plads, så skal vi som hold tage flere chancer i den anden ende af banen, mener han.

Det har været en barsk tid for landstræner Åge Hareide, der har tabt sig otte kilo. Han var i narkose seks gange og blev opereret seks gange på ti dage. Halvanden måned lå han på hospitalet. Foto: Lars Poulsen. Landsholdsfodbold - 8. okt. 2019 - kl. 07:05 Hareides helvede: Seks operationer på ti dage

Se også: Tager kæmpe skridt: - Jeg vil aldrig glemme denne dag

61 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere