Annonce:
Annonce:

Historisk fest i Parken

De danske kvinder debuterede i Parken mod Brasilien og smadrede tilskuerrekorden foran mere end 21.000 feststemte danskere. På banen vandt Danmark 2-1 over de sydamerikanske gæster

Der blev sat tilskuerrekord for en kvindelandskamp i Parken. Foto: Lars Poulsen
Der blev sat tilskuerrekord for en kvindelandskamp i Parken. Foto: Lars Poulsen
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Det var på forhånd udråbt som alt fra nationalt gennembrud til en fodboldmæssig månelanding, og det var da også one giant leap for womankind, da det danske kvindelandshold fredag aften skrev historie med den første landskamp i Parken nogensinde.

21.542 glade danskere sørgede for kulissen på en aften, der klimamæssigt ikke afveg ret meget fra en noget mere berømt juniaften for 30 år siden.

Der var dog ikke det samme på spil i Parken, hvor Danmark til lyden af fin vokal og med en nøje tilrettelagt flagtifo smadrede tilskuerrekorden for en kvindelandskamp på dansk grund og finpudsede EM-formen i en testkamp mod Brasilien.

Og publikum kunne juble over sejren i overtiden, da indskiftede Mille Gejl scorede til 2-1 på oplæg af: Nadia Nadim.

Artiklen fortsætter under billedet …

Danmark scorede sejrsmålet i overtiden. Foto: Lars Poulsen
Danmark scorede sejrsmålet i overtiden. Foto: Lars Poulsen
 

Annonce:

Gåsehud på forskud
Spillerne – også de mest rutinerede af slagsen – talte efter torsdagens træning om gåsehud i den tomme nationalarena, og pelsen rejste sig formentlig igen til brølet fra tribunerne, da spillerne kom til syne i Parkens ene hjørne.

Med lidt god vilje blev tankerne ledt tilbage til de tre EM-kampe på samme adresse for et år siden. Røde trøjer i hobetal på vejene omkring Parken, fanfest i Fælledparken og et græstæppe, som må efterlade FCK-spillerne med kæberne nede omkring klublogoet.

Bevares, stemningen var knap så elektrisk som sidste sommer, ølkrusene sad ikke lige så løst, og så var der nok også lidt færre, der selv havde betalt for billetten.

Men Rom blev ikke bygget på en aften, og samtlige tilskuere tog formentlig et aktivt valg om at bruge en solrig fredag aften i Parken. Ingen var hverken tvunget ind eller lænket til sæderne. Og størstedelen nød forestillingen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Dansk jubel på tribunerne. Foto: Lars Poulsen
Dansk jubel på tribunerne. Foto: Lars Poulsen

Annonce:

Festen reddet af drømmekasse
En del af Danmarks bærende profiler har kæmpet med skader og spilletid op til samlingen og fredagens kamp. Det første kvarter var også præget af rod og for mange fejlafleveringer fra begge hold.

Festen var endda ved at tabe pusten, da 22-årige Janni Thomsen fra sin position som højre wingback trak ind i banen og sparkede bolden utageligt op i fjerneste hjørne med venstrebenet. Få minutter senere brændte Sofie Svava en direktør – og så var humøret tilbage på lægterne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Janni Thomsen (tv) bragte Danmark foran med 1-0 på lidt af et drømmemål. Pernille Harder (th) sørgede for oplægget. Foto: Lars Poulsen
Janni Thomsen (tv) bragte Danmark foran med 1-0 på lidt af et drømmemål. Pernille Harder (th) sørgede for oplægget. Foto: Lars Poulsen

Nadim på banen
De danske kvinder, der op til kampen endda fik lov at ’låne’ herrernes luksuriøse omgivelser på Marienlyst i Helsingør, har efterhånden slået sig ned på store adresser i Arsenal, Manchester United, Juventus og Real Madrid, men Chelseas Pernille Harder er stadig Danmarks ubestridt største stjerne.

Annonce:

Kampen igennem sugede anføreren spillet til sig og var stort set involveret, hver gang danskerne var farlige. Det var de flere gange uden gevinst - det samme gjorde sig egentlig gældende for brasserne, der nærmest stod i kø for at brænde på Lene Christensen i det danske bur.

Med en halv time igen kom udskældte Nadia Nadim på banen til sin landskamp nummer 100, og hvis ambassadøren for VM i Qatar havde frygtet publikums reaktion, kunne hun godt ånde nogenlunde lettet op. Jubelbrølet var i hvert fald større end de sporadiske buhråb fra tribunerne.

Skuffelsen var til gengæld stor, da Brasiliens Debinha troede, hun frarøvede danskerne sejren tre minutter før lukketid. Indskiftede Mille Gejl ville det dog anderledes og fik Parken til at eksplodere dybt inde i tillægstiden med sit sejrsmål efter Nadia Nadims fremragende forarbejde.

Artiklen fortsætter under billedet …

Nadia Nadim fik en halv time på banen. Foto: Lars Poulsen
Nadia Nadim fik en halv time på banen. Foto: Lars Poulsen
 

To uger til EM
Brasilien var valgt som modstander, fordi de - udover at trække folk til huse - på forskellige parametre minder om Tyskland, Finland og Spanien, der venter i dødens pulje ved EM i England om to uger.

Annonce:

Landstræner Lars Søndergaard fik forhåbentlig nogle af de svar, han har brug for inden afrejsen til London. Resten må han få, når Norge venter hjemme i Viborg på onsdag.

Til gengæld må DBU som arrangør have fået slået fast med syvtommersøm, at der er potentiale for kvindefodbold i nationalarenaen. Det er næppe sidste gang, Parkens græs må betrædes af landets bedste kvindelige fodboldspillere.

Danmarks kommende kampe

8. juli kl. 21: Tyskland-Danmark (EM-gruppekamp i Brentford)

12. juli kl. 18: Danmark-Finland (EM-gruppekamp i Milton Keynes)

16. juli kl. 21: Danmark-Spanien (EM-gruppekamp i Brentford)

Alle kampe kan følges direkte på ekstrabladet.dk.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

Tourspillets ekspert: Sådan får du succes

Managereksperten: Her er mit Tour-hold

Journalister i bommert: Troede ukendt mand var Mané

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: