Historisk: Kvindelandsholdet skal spille i Parken

Til juni skrives der historie, når kvindelandsholdet for første gang spiller i Parken. Brasilien er gæster

Anfører Pernille Harder kan se frem til at gå forrest ind, når kvindelandsholdet for første gang nogensinde skal spille i Parken. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Anfører Pernille Harder kan se frem til at gå forrest ind, når kvindelandsholdet for første gang nogensinde skal spille i Parken. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

I sig selv er en kamp mod Brasilien en stor ting. Men når de danske fodboldkvinder til juni tager imod sambakvinderne, er rammerne mindst lige så særlige.

For første gang nogensinde får Danmarks kvindelandshold nemlig hjemmebane i Parken.

Udsigten til at skulle spille på det danske nationalstadion vækker da også stor glæde hos landsholdsanfører Pernille Harder.

- Vi glæder os utroligt meget til at spille i Parken og håber på rigtig mange rød-hvide fans på lægterne og en rød-hvid festdag, siger Chelsea-angriberen i en pressemeddelelse fra Dansk Boldspil-Union (DBU).

- Som dansk landsholdsspiller er noget af det største at spille på hjemmebane i Parken.

Kampen bliver spillet 24. juni og er en vigtig forberedelse for landsholdet frem mod EM-slutrunden i England. Den indledes 8. juli.

- Brasilien er et af verdens bedste landshold, så det bliver en spændende test før EM. Vi kommer til at give alt for at vinde, siger Pernille Harder.

Brasilien er syvfoldig sydamerikansk mester og hentede VM-sølv i 2007. Både i 2004 og 2008 vandt holdet OL-sølv.

Dansk kvindefodbold har udviklet sig meget de seneste år, hvilket blandt andet resulterede i EM-sølv i 2017.

Derfor mener fodbolddirektøren i DBU, Peter Møller, at tiden er moden til, at kvinderne skal vise sig frem i Parken.

- Danmarks kvindelandshold og dansk kvindefodbold er inde i en forrygende udvikling med flere piger og kvinder i klubberne, med danske spillere i store europæiske topklubber og med mange nye partnere, siger Peter Møller i pressemeddelelsen.

- Med en kamp i Parken håber vi at samle Danmark til en kæmpe fodboldfest og sende kvinderne godt afsted til EM, tilføjer han.

Håbet er også, at placeringen i Parken kan give en ny tilskuerrekord. Den nuværende rekord for en kvindelandskamp på dansk grund lyder på 9337 tilskuere.

Den blev sat i en VM-kvalifikationskamp mod Finland på Viborg Stadion tilbage i 2006.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun er dansk politiks nyeste protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind