Hjulmand: Christian var bekymret for os

Christian Eriksen følte sig klar til at spille igen, da Kasper Hjulmand var i kontakt med ham søndag

Det var ikke noget muntert pressemøde.

Baggrunden med Christian Eriksens forfærdelige kollaps under EM-premieren mod Finland lørdag var årsagen, men landstræner Kasper Hjulmand fandt alligevel et smil frem, da han blev bedt om at fortælle om Eriksen og den kontakt, der havde været søndag formiddag.

- Han var mere bekymret for os end for sig selv, sagde Hjulmand.

- Han husker ikke så meget fra episoden, men han spurgte 'hvordan har I det? Og det er typisk Christian. Og det fortæller om de her spillere og den generøsitet og de personligheder som Christian. Hell of a player, and what a person, kom det først fra Hjulmand på engelsk.

 

Siden slog han over i dansk.

- Jeg tror, I har det værre end jeg, genfortalte Hjulmand på pressemødet om sin kontakt med Eriksen søndag formiddag.

- Han vil gerne have, at vi spiller. Han føler selv, at han kan spille. Han er fodboldspiller, og han har det bedst, når fødderne er tæt på en bold.

Det var godt at se ham smile, og vi prøver at se, om vi kan samle os og spille for Christian, sagde den danske landstræner.

Umenneskeligt, UEFA: - Det er sygt!

Peter Møller: Spillerne vil spille videre

Landsholdslæge: Alle tests af Eriksen ser foreløbigt fine ud