Hjulmand: Jeg blev ti år ældre

- Nu venter en stor kamp mod Israel i Parken, hvor deres tre forreste har enorme kvaliteter, siger Kasper Hjulmand og fremhæver Eran Zahavi som en af Europas bedste lige nu

Hjulmand: Jeg blev ti år ældre

Lettelse var måske det rigtige ord for den følelse, landstræner Kasper Hjulmand havde efter 1-0 sejren over Færøerne.

For det ingen hemmelighed, at danskerne balancerede på kanten af den totale fiasko mod Færøerne.

Danmark jubler. Jonas Wind sikrede sejren med scoringen på hovedstød. Foto: Lars Poulsen.
Danmark jubler. Jonas Wind sikrede sejren med scoringen på hovedstød. Foto: Lars Poulsen.

Men Jonas Wind reddede Danmark og sikrede ro på de indre linjer med scoringen fem minutter før tid.

- Jeg havde ikke forventet, at der skulle gå så lang tid, før vi fik hul på bylden. Jeg blev lige ti år ældre, siger Kasper Hjulmand om den lange ventetid på sejrsmålet mod Færøerne.

- Vi fik ikke åbnet dem op og udnyttede de sekvenser, hvor de var i ubalance. Vi skulle være mere fremadrettet i vores spil specielt før pausen, mener landstræneren.

Kasper Hjulmand takker Jonas Wind efter sejren over Færøerne. Foto: Lars Poulsen.
Kasper Hjulmand takker Jonas Wind efter sejren over Færøerne. Foto: Lars Poulsen.

Han er sikker på, at kampens udvikling havde formet sig helt anderledes, hvis Jacob Bruun Larsen havde scoret på den store chance, han fik i kampens åbningsfase.

- Det blev i perioder krampagtigt og nervøst, fordi vi mødte en modstander, der gav alt. Og det har jeg stor respekt for, pointerer Kasper Hjulmand.

Det var nummer 11 mod nummer 114, men den enorme kvalitetsforskel var ikke at se på banen.

Færøerne kæmpede og sloges for hver en bold. Passion og hårdt arbejde nåede de langt med, men de stod ikke distancen til sidst.

 Danmark har nu 15 point efter fem kampe og en målscorer på 17-0.

Anders Christiansen fik en sjælden chance. Men han havde ikke held med afslutningen. Foto: Lars Poulsen.
Anders Christiansen fik en sjælden chance. Men han havde ikke held med afslutningen. Foto: Lars Poulsen.

Nu venter Israel tirsdag i Parken. De vandt 5-2 over Østrig og ligner lige nu den største udfordring i kampen om førstepladsen i gruppen.

Israels største profil Eran Zahavi scorede to mål i den kamp. Og det er netop den israelske offensiv, som Hjulmand er opmærksom på.

- Zahavi er flyvende for tiden. Han er en af de bedste angribere i Europa for tiden. Deres offensiv ser meget stærk ud. Og jeg husker også vi i perioder havde problemer med dem i den første kamp, siger Kasper Hjulmand og slår fast:

- Det bliver en kæmpe kamp. Vi glæder os til at komme hjem og mærke Parken igen, fastslår landstræneren.