Hjulmand skifter ud efter coronasmitte

Pione Sisto er blevet efterudtaget til det danske herrelandshold som konsekvens af et afbud fra Mathias Jensen, der er testet positiv for corona

Landstræner Kasper Hjulmand har efterudtaget Pione Sisto til truppen, der møder Færøerne og Skotland i VM-kvalifikationen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Landstræner Kasper Hjulmand har efterudtaget Pione Sisto til truppen, der møder Færøerne og Skotland i VM-kvalifikationen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Pione Sisto er tilbage på det danske landshold.

Den 26-årige offensivspiller er blevet efterudtaget til herrelandsholdet i fodbold, som er samlet i denne uge for at færdiggøre VM-kvalifikationen. Her erstatter han Mathias Jensen, der er blevet testet positiv for coronavirus.

Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på Twitter.

Søndag meddelte DBU, at den tidligere FC Midtjylland-spiller Anders Dreyer var blevet udtaget som erstatning for Robert Skov, som lørdag pådrog sig en skade i baglåret i en kamp for Hoffenheim.

Bundesligaklubben har mandag meldt ud, at Skov forventes ukampdygtig i flere måneder.

Sisto har ikke været i aktion for landsholdet siden november sidste år, hvor han deltog i en Nations League-kamp mod Belgien.

I alt har Sisto spillet 25 landskampe siden sin debut i 2015. I 2018 startede han inde i alle Danmarks tre gruppekampe ved VM. I ottendedelsfinalen mod Kroatien blev han skiftet ind i den forlængede spilletid.

I denne sæson har han indtil videre spillet 19 kampe for FC Midtjylland, hvori det er blevet til to mål og seks assister.

Danmark møder fredag Færøerne, mens Skotland venter mandag i de to sidste kampe i VM-kvalifikationen. Kasper Hjulmands mandskab har dog ikke noget at spille for.

Førstepladsen i gruppen - og dermed VM-billetten - er således allerede blevet sikret efter en indtil videre perfekt kvalifikation.

Danskerne har vundet alle deres otte kampe med en samlet målscore på 27-0.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

”Hans opførsel var helt generelt ikke i orden”: Discoverys panel vender Pione Sistos nyfundne mentalitet

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers