Hjulmand taler om stjerners fravær

Danmark må undvære Mikkel Damsgaard og Kasper Dolberg til de kommende landskampe

Kasper Hjulmand er tvunget til at finde nye, offensive løsninger, når Danmark slutter VM-kvalifikationen med kampene mod Færøerne og Skotland senere på måneden.

- Vi går efter at vinde de to kampe, så vi kan slutte med ti sejre i kvalifikationen, siger Kasper Hjulmand.

Hverken Mikkel Damsgaard og Kasper Dolberg indgår i den trup på 23 spillere, som landstræneren tirsdag udtog i DBU.

Mikkel Damsgaard udgik med en skade mod Østrig og har ikke spillet siden. Efterfølgende har han også været indlagt med betændelse i det ene knæ.

Artiklen fortsætter under billedet..

Mikkel Damsgaard er udskrevet fra hospitalet, men slet ikke klar til at spille landskampe her i november. Foto: Lars Poulsen.
Mikkel Damsgaard er udskrevet fra hospitalet, men slet ikke klar til at spille landskampe her i november. Foto: Lars Poulsen.

Kasper Dolberg er ude af de to landskampe på grund af private omstændigheder. Han rejste i sidste uge hjem til Danmark fra Nice og har ikke spillet de seneste to klubkampe.

- Det er klart, at vi nu er tvunget til at finde nye offensive løsning, når vi ikke har Mikkel Damsgaard i truppen. Han har siden EM været en meget central figur på holdet, siger Kasper Hjulmand, der om Dolbergs situation tilføjer:

- Det bedste for Kasper Dolberg er at blive hjemme. Hvornår Kasper er klar igen, må komme fra ham, siger landstræneren, der ikke vil afsløre, hvilke omstændigheder der gør, at Nice-angriberen må melde fra.

Artiklen fortsætter under billedet..

Kasper Dolberg har meldt fra de to landskampe af private årsager. Han har heller ikke været med i Nices to seneste kampe. Foto: Lars Poulsen.
Kasper Dolberg har meldt fra de to landskampe af private årsager. Han har heller ikke været med i Nices to seneste kampe. Foto: Lars Poulsen.

Andreas Skov Olsen har fået plads i truppen, selv om han kun har spillet én halvleg for Bologna, siden den seneste landskamp.

- Her og nu er jeg ikke bekymret for Andreas, men det er jeg på sigt, hvis han ikke får mere spilletid. Han skal have løst sin situation forud for VM næste år, hvor der ikke er tid til at bringe spillerne i form, hvis de møder ind uden så meget spilletid, fastslår Kasper Hjulmand.

Der venter et udsolgt Parken fredag 12. november, når Færøerne er modstanderen. Her bliver der ikke udsigt til det flydende positionsspil, fordi Parkens græstæppe ikke er i særlig god form.

- Det er ærgerligt, at banen ikke er bedre. Det kan betyde, at vi må spille på en lidt anderledes måde. Måske skal vi spille med flere indlæg og to angribere, siger Kasper Hjulmand med et skævt smil.

Artiklen fortsætter under billedet..

Robert Skov, der her ses med skadede Martin Braithwaite, gør landsholdscomeback. Han kan spille både på højre- og venstrekanten. Foto: Lars Poulsen.
Robert Skov, der her ses med skadede Martin Braithwaite, gør landsholdscomeback. Han kan spille både på højre- og venstrekanten. Foto: Lars Poulsen.

Nye i Kasper Hjulmands trup er Robert Skov og Jens Jønsson samt tredjekeeper Peter Vindahl Jensen, der har afløst Jesper Hansen.

Landsholdstruppen samles mandag 8. november i Helsingør. De spiller fredag 12. november mod Færøerne og rejser siden til Glasgow og møder Skotland 15. november.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.