Hjulmands tropper skal møde Holland og Serbien

Danmark åbner fodboldåret med kampe mod to europæiske nationer - Holland og Serbien

Landstræner Kasper Hjulmand har fundet to gode testmodstandere i starten af 2022. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Landstræner Kasper Hjulmand har fundet to gode testmodstandere i starten af 2022. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det danske fodboldlandshold skal i to testkampe i marts møde Holland og siden Serbien.

Første kamp bliver mod Holland 26. marts på udebane. Herefter gælder det Serbien på hjemmebane i Parken 29. marts.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) fredag på sin hjemmeside.

Landstræner Kasper Hjulmand ser frem mod to kampe, hvor modstanderne ligesom Danmark er kvalificeret til VM i Qatar senere på året.

- Vi har gået efter at få kampe på allerhøjeste niveau, og det er to rigtig stærke modstandere. Vi skal bruge hvert et minut inde på banen til at spille på et så højt niveau som muligt og vinde kampene.

- Vi vil bygge på de steder, hvor vi mener, at vi kan forbedre os. Det gør man ved at spille imod det bedste nationer og levere på et højt niveau, siger Kasper Hjulmand.

Danmarks seneste møde med Holland var ved EM-slutrunden i 2012. En kamp der endte 1-0 til danskerne efter et mål af Michael Krohn-Dehli.

Danmark har to gange tidligere mødt Serbien. Det seneste møde var i 2015, hvor Danmark vandt 2-0 på mål af Yussuf Poulsen og Jakob Poulsen.

Efter de to testkampe skal Danmark spille de første Nations League-kampe i juni.

VM i Qatar spilles i november og december.

Seneste nyt

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.