Højbjerg nomineret til årets talent

Stortalentet, der er ejet af Bayern München, kan om tre uger vinde DBU's pris som årets talent i 2014.

Pierre-Emile Højbjerg kan vinde titlen som årets talent (Foto: Augsburg Allgemeine)
Pierre-Emile Højbjerg kan vinde titlen som årets talent (Foto: Augsburg Allgemeine)

Landsholdskometen Pierre-Emile Højbjerg er nomineret til årets danske talent i 2014.

Den 19-årige spiller, der er udlejet fra Bayern München til Augsburg dette forår, skal kæmpe med tre andre talenter om prisen, der uddeles den 27. februar ved Dansk Boldspil-Unions (DBU) repræsentantskabsmøde i Odense.

Red Bull Leipzigs Yussuf Poulsen, FC Nordsjællands Uffe Bech samt Lasse Vigen fra Fulham er også nomineret.

Augsburg falder i svime over Højbjerg

Højbjerg må betragtes som favorit, efter at han i 2014 fik sit gennembrud på A-landsholdets centrale midtbane i den igangværende EM-kvalifikation.

Selv om DBU har sparet det normale tv-transmitterede prisuddelingsshow Dansk Fodbold Award væk i år, så vil priserne alligevel blive uddelt.

I kategorien Årets Superligaspiller er AaB'erne Rasmus Würtz og målmand Nicolai Larsen nomineret sammen med Pione Sisto fra FC Midtjylland samt den tidligere FC København-back Pierre Bengtsson.

Fire navne er også i spil til Årets Træner. AaB's mestertræner Kent Nielsen skal kæmpe mod Glen Riddersholm fra FC Midtjylland og Hobros Jonas Dal om hæderen. Derudover er Thomas Hansen, der står i spidsen for OB's kvindehold, nomineret.

 

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.