Annonce:
Annonce:

Højlund stikker til FCK: - De troede ikke helt på mig

Rasmus Højlund har i en alder af 19 år fået sin debut på A-landsholdet, og for otte måneder siden skilte FC København sig af med ham. Nu er han glad for at kunne bevise noget over for dem, der ikke troede på ham

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Der er blevet skrevet meget om Rasmus Højlund, og det kommer der også til i den nærmeste fremtid.

Godt nok var det i sorte klæder, men landsholdets nye tredjetrøje skal ikke tage noget fra den 19-årige angribers debut i rødt og hvidt.

Atalanta-kometen blev sendt på banen i anden halvleg i det, der endte med et nederlag til Kroatien torsdag aften, og dermed er Rasmus Højlund på godt og vel otte måneder gået fra at være en spiller blandt mange i FC København til at være Serie A-angriber og landsholdsspiller.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Fra målløs til brandvarm i VM-truppen: Se Rasmus Højlunds største Superliga-chancer for FCK
 

Det er ikke helt ringe, og han kan da heller ikke lade være med at fryde sig lidt over den virkelighed. Især fordi den danske hovedstadsklub i mange kampe har lignet et mandskab, der mangler en målfarlig nier.

Annonce:

- Det var nok ikke den bedste rolle, jeg havde til sidst i FC København, så det var vigtigt for mig at finde et andet sted, hvor de troede 110 procent på mig, sagde Rasmus Højlund til den skrivende presse efter landskampen.

- Det er gået godt, må man sige. De (FCK, red.) har udviklet mig som fodboldspiller, og så kan man altid diskutere, hvordan den sidste tid skulle have været. Jeg mener, at jeg kunne have udfyldt den rolle, de gerne ville have, men det var der nogle andre, der ikke mente.

- Det er fedt at kunne bevise på otte måneder, at man kan gå fra at være en spiller, de ikke helt troede på, til at være en spiller, der nu render rundt sammen med nogle af de største danske spillere i historien.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

- Hvem var det konkret, der ikke stolede på dig i FCK?

Annonce:

- Det var ikke kun én person. Det var en fælles beslutning (at sælge ham, red.). Trænerteamet og dem, der sidder øverst i ledelsen. De vurderede, at det ikke var mig, der skulle stoles 110 procent på, og det er jo deres beslutning, fortalte han og henviste med stor sandsynlighed til sportsdirektør Peter 'PC' Christiansen, der sørgede for godt 19 millioner kroner i klubkassen for salget af ham.

- Er der nogen af spillerne fra FCK-tiden, der har rakt ud til dig siden?

- Åhh, det ved jeg sgu ikke. De har da været positive. De har været glade for at se den udvikling, jeg har været igennem. De har altid troet på mig.

- De har ikke sagt, at de gerne så dig som angriber i FCK lige nu?

- Ha, ha, altså jo. Det kunne da godt være. Jeg har hørt nogle af dem tale om det, men det er altid svært at være bagklog.

- Hvem har talt om det?

- Det er nok ikke skidesmart, at jeg hænger nogen ud her, men jo. Der er nogle, der har skrevet til mig, grinte Højlund.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Stoltheden oser ud af ham
Angriberen har stablet lidt af en kometkarriere på benene, og han nåede kun et halvt år i østrigsk fodbold i Sturm Graz, før større klubber fik øjnene op for ham.

Annonce:

Og så slog Atalanta til, hvor han altså er nu, og få dage efter fulgte udtagelsen til landsholdet og siden debuten torsdag aften.

- Jeg er pavestolt. Jeg skal nok lige hjem og sove på det, og så er jeg en glad mand i morgen tidlig. Nu skal jeg ringe til min mor som det første, og der kommer nok til at blive grædt mere, end der vil blive snakket.

Højlund nev formentlig sig selv lidt i armen, da han stod der foran pressen og reflekterede over de seneste par dage.

- Det er da nogle store navne at være sammen med, så det har jeg måske lige skullet vænne mig til, men de har været virkelig søde.

- Altså at Kasper Schmeichel, Christian Eriksen og Simon Kjær er mine holdkammerater nu, det er vildt nok.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs også:

Laudrups møgdyre Dubai-dans

Løvernes nye konge: Temperament, taktik og verbale tæsk

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: