Hollandsk kanon var i spil som dansk landstræner

Hollandsk VM-sølvvinder fra 1974 og 1978 kunne have været dansk landstræner

Den hollandske VM-stjerne, der var i finalen i 1974 og 1978, kunne være blevet dansk landstræner. Foto: Sven Simon/Ritzau Scanpix
Den hollandske VM-stjerne, der var i finalen i 1974 og 1978, kunne være blevet dansk landstræner. Foto: Sven Simon/Ritzau Scanpix

Kasper Hjulmand, Åge Hareide, Morten Olsen, Bo Johansson, Richard Møller Nielsen og Sepp Piontek står som danske fodboldlandstrænere i tiden med professionel fodbold.

Men faktisk kunne en hollænder af de helt store også være blevet landstræner. Det fortæller Frits Ahlstrøm, der var informationschef for DBU dengang, hvor Sepp Piontek skulle afløses.

- Der var flere på tale. Blandt andre Arie Haan, siger Ahlstrøm i Radio 4-programmet Fremkaldt.

Den dengang 41-årige Arie Haan havde netop ført Stuttgart til UEFA Cup-finalen, hvor man dog tabte til Diego Maradona og Napoli, og han havde et godt kendskab til danske spillere efter også at have været træner for Anderlecht med blandt andre Morten Olsen på holdet.

Også som spiller havde han spillet sammen med Morten Olsen i Anderlecht, ligesom han havde en lang periode i Ajax og også nåede PSV. Det blev til triumfer i flere europæiske turneringer.

På landsholdet var han med ved både VM 1974 og VM 1978, hvor Holland begge gange nåede finalen - i 1978 scorede han både mod Italien og i kampen mod Vesttyskland, der sikrede finalepladsen.

Men dansk landstræner blev han altså aldrig, for Ahlstrøm og DBU fik et tip fra en af de største spillere i dansk fodbold, der mente, at tyske Horst Wohlers ville være fantastisk som landstræner.

Horst Wohlers og Frits Ahlstrøm på det berømte pressemøde i 1990. Foto: Ole Steen/Polfoto
Horst Wohlers og Frits Ahlstrøm på det berømte pressemøde i 1990. Foto: Ole Steen/Polfoto
 

Tyskeren blev hentet op til det ikoniske pressemøde i 1990, hvor han blev præsenteret som ny landstræner, selvom han stadig havde kontrakt med Bayer Uerdingen.

Ahlstrøm erkender, at pressemødet skulle have været annulleret.

- Vi besluttede at lave mødet alligevel. Det skulle vi aldrig have gjort. Det var helt tåbeligt. Vi skulle bare have annulleret det og beklaget over for pressen 'vi regnede med, at vi havde en aftale, og det føler vi ikke, vi har', siger Ahlstrøm.

I stedet blev Richard Møller Nielsen dansk landstræner og førte Danmark til EM-guld i 1992.

Ricardo: Anerkendelsen kom på dødslejet

Arie Haan som kinesisk landstræner. Foto: Guang Niu/Ritzau Scanpix
Arie Haan som kinesisk landstræner. Foto: Guang Niu/Ritzau Scanpix

Sepp afviser rygte: Derfor smed jeg Henning Jensen af landsholdet

Arie Haan blev Nürnberg-træner, og siden har han været forbi klubber som Standard Liege, PAOK, Feyenoord, Austria Wien, ligesom han har været landstræner for både Kina, Cameroun og Albanien.

I dag er han 72 år, og det er seks år siden, han havde sit sidste trænerjob i kinesiske Tianjin Teda.

Horst Wohlers er et år yngre og stoppede i 2010 som reserveholdstræner i Gladbach efter en trænerkarriere, der toppede i Uerdingen og siden kun bød på mindre tyske klub og et assistentjob i japanske Urawa Red Diamonds.

Officielt: AaB sælger Okore

- Vi kan ikke spille VM på baner bygget af slaver og død

- Uden mig havde Rasmus Falk ikke forlænget