Hovedbrud før EM: Tvivl om Danmarks største stjerne

Landstræner Niels Frederiksen skærer fredag tre spillere fra slutrundetruppen til U21 EM  

En skade skaber tvivl om Joachim Andersen før EM. Foto: Tariq Mikkel Khan
En skade skaber tvivl om Joachim Andersen før EM. Foto: Tariq Mikkel Khan

26 spillere har den seneste uge kæmpet for at nå karrierens foreløbige kulmination - tre af dem må sige farvel inden det bliver alvor.

U21-landstræner Niels Frederiksen skal fredag aflevere den endelige trup på 23 spillere til EM-slutrunden i Italien, der starter om en uge. Truppen blev informeret torsdag aften, men først fredag melder forbundet ud til offentligheden.

Nomineringen af den endelige trup bliver imidlertid overskygget af en seriøs neglebider omkring den mest eftertragtede af samtlige spillere i den danske trup.

Sampdoria-kometen Joachim Andersen bliver kurtiseret af flere Premier League-klubber, men det er usikkert, om han kommer til at vise sig frem til EM.

Joachim Andersen missede den sidste måned af Serie A-sæsonen grundet en skade, og der er stadig en betydelig usikkerhed omkring hans situation. Derfor bliver Randers FC's Jonas Bager i dag skåret fra truppen, men forsvareren er sendt hjem med besked om at være standby, hvis Joachim Andersen mod forventning ikke viser fremskridt.

Mens afskeden med Jonas Bager sker med et forbehold, så er beslutningen vedrørende to andre spillere definitiv.

Ekstra Bladets informationer peger mod, at der ikke er overraskelser i vente. Carlo Holse, FC København og Magnus Christensen, AaB sad på forhånd på de yderste mandater i 26-mands truppen, og de bliver ikke en del af de 23, der tager turen til Udine.

DBU offentliggør beslutningen midt på formiddagen.   

Se også: Stjernen fik huen: Havde speciel gave til læreren

Se også: Dansk stortalent i stjerne-kabale

Se også: Her er den danske EM-trup: To kæmpe stjerner udeladt

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere