Husker holdkammeraterne hviske hver især

Yussuf Poulsen og holdkammeraterne dannede hurtigt en cirkel om Eriksen og sendte de bedste tanker hans vej

Mens kampen i Parken blev tabt, vandt Eriksen og livet. Foto: Lars Poulsen
Mens kampen i Parken blev tabt, vandt Eriksen og livet. Foto: Lars Poulsen

Et frygteligt øjeblik er for altid printet ind i danske roligans' hukommelser.

Yussuf Poulsen var en af dem, der stod tættest på. Han erindrer også, da tiden stod stille, efter Christian Eriksen faldt om med hjertestop.

- Da vi stod omkring ham på det tidspunkt, frygtede vi alle, at vi kunne se ham dø. Jeg husker stadig, hvordan vi hver især hviskede eller tænkte: Du skal klare den!, fortæller han til tyske Mitteldeutsche Zeitung.

Hele Parken og hele fodbold-Europa åndede lettede op, da Eriksen atter trak vejret.

- Gudskelov, at han gjorde det, så vi alle kan tale om det mere eller mindre normalt, fordi det grundlæggende er en god historie. Godt, for de fleste ville være døde i Christians situation, siger Yussuf Poulsen og henviser til, at hjælpen var nær, da det skete under en kamp.

Den danske 10'er fik indopereret en hjertestarter efterfølgende. Den må spillere i Italien dog ikke spille med.

17. december ophævede Inter og Eriksen kontrakten.

Danskerens agent, Martin Schoots, har siden hen fortalt Ekstra Bladet, at fire klubber, heriblandt en dansk, har kontaktet Schoots.

Det er endnu ikke meldt ud, om Eriksen fortsætter karrieren.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag