Hvad tænker de mon? Danmarks kvinder går verden rundt

Aflysningen af Danmarks finale-revanche mod Holland skaber overskrifter over hele verden

Hør Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, forklare den absurde situation her

Det danske kvindelandshold er populært som aldrig før efter sommerens imponerende EM-sølv. Derfor var der også set frem til fredagens finale-revanche mod Holland på et udsolgt stadion i Horsens, men spillerne og DBU har ikke kunnet blive enige om den måde, man skal samarbejde fremover, og derfor strejker spillerne, og kampen er aflyst.

Og en aflysning af en revanchekamp mellem de to EM-finalister, det er noget, der går verden rundt.

I Norge skriver Dagbladet og NRK blandt andet om den uheldige udvikling. 'Dansk landskamp aflyst på grund af konflikt: - Vi er virkelig kede af det', lyder det hos Dagbladet.

I Sverige skriver Expressen i overskriften, at 'EM-finalistens udsolgt landskamp aflyses', mens tyske Sport1 skriver 'Strid med forbund: Danmark strejker'.

Og det er ikke kun i Europa, at det er opdaget, at kampen mellem Danmark og Holland er aflyst. Selv i Australien og USA skaber den danske aflysning overskrifter. 'Udsolgt kvindevenskabskamp aflyst efter pengestrid', lyder det hos både australske SBS og amerikanske Washington Post.

 

Amerikanerne skriver om, at USAs kvindelandshold i april lukkede en ny aftale med deres forbund efter mere end et års forhandlinger om økonomisk kompensation, der kunne sammenlignes nogenlunde med mændenes.

Også i Holland skaber aflysningen naturligvis overskrifter. Hos Algemeen Dagblad lyder det, at 'Duel mod Danmark er aflyst - nu venter Belgien'.

Holland har i stedet for fredagens kamp mod Danmark lynhurtigt arrangeret en kamp mod Belgien torsdag.

- Det er beklageligt, at vores landshold ikke kan møde EM-finalisterne. En skuffelse for os, men også for fans i Holland og Danmark, siger direktøren for det hollandske fodboldforbund Jan Dirk van der Zee til avisen.

For en måned side vandt Holland EM-finalen med 4-2 mod Danmark. Nu skulle de to lande have mødtes i en revanchekamp i Danmark forud for VM-kvalifikationen, hvor Danmark spiller tirsdag mod Ungarn, hvis ikke også den kamp aflyses. Holland spiller først 24. oktober mod Norge i Groningen.

Se også: Historisk krig med spillerne: VM-strejke aldrig sket før

Sport og Spil EM-kvindernes hemmeligheder: Flugt fra Taliban og holdfoto med Messi

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen