Hylder Danmarks helte: Måske det bedste hold nogensinde

Talentudviklingschef i DBU Flemming Berg ser store muligheder i det nuværende U21-landshold, der onsdag bookede billet til EM-slutrunden

Danmarks U21-landshold er klar til den tredje slutrunde på stribe.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danmarks U21-landshold er klar til den tredje slutrunde på stribe. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det danske U21-landshold i fodbold er muligvis aldrig set bedre end det nuværende.

Sådan lyder det fra Flemming Berg, talentudviklingschef i Dansk Boldspil-Union (DBU), efter at holdet med en sejr tirsdag over Færøerne kvalificerede sig til næste års EM-slutrunde.

- Spillernes individuelle kvaliteter er bedre, og deres topniveau er højere. De har muligvis ikke helt den samme rygrad og evne til at stå imod, når der er pres på, som det tidligere hold med spillere som eksempelvis Christian Nørgaard, Lasse Vigen og Andreas Maxsø havde.

- Men vi ser meget store muligheder i den nuværende trup. Normalt er der to-tre U21-spillere på A-landsholdet, men fremover kommer der til at være flere.

- Der er mange dygtige spillere her, der allerede har adresser i store, europæiske klubber, siger Flemming Berg med henvisning til det hold, der tirsdag var på banen i Aalborg.

Det danske U21-landsholds kvalifikation til næste års EM-slutrunde er ikke kun en fjer i hatten for DBU, og det talentarbejde unionen laver.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mikkel Duelund scorede til 2-0, da Danmark bookede EM-billetten efter sejr i U21-landskampen mod Færøerne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mikkel Duelund scorede til 2-0, da Danmark bookede EM-billetten efter sejr i U21-landskampen mod Færøerne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Det er også vigtigt i forhold til spillernes egen udvikling, mener Flemming Berg.

- Når spillerne kommer afsted til sådan en slutrunde, så bliver de matchet på højeste niveau og kommer til at møde nogle dygtige hold.

- Det er vigtigt for dem at få de erfaringer, som en lang turnering som et EM giver dem, hvor man skal præstere, og der er pres på, siger han.

EM-billetten blev sikret med en 3-0-sejr over Færøerne tirsdag. Den betød, at Danmark vandt sin kvalifikationsgruppe.

DBU ser en stor værdi i, at U21-landsholdet nu for tredje gang i træk har kvalificeret sig til EM.

- Det er jo lige på det alderstrin, at spillerne er på vej til at tage det sidste skridt ind på den helt store scene, så for os er det altid en klar målsætning, at U21-holdene kvalificerer sig, siger Flemming Berg.

Landstræner Niels Frederiksen glæder sig til igen at skulle stå i spidsen for Danmark ved et U21-EM.

- Det er en meget, meget spændende trup med en masse spillere, der har store individuelle kvaliteter.

- Når det så er sagt, så skal vi stadig have fokus på at have et godt kollektiv, for det skal fungere, når man møder de bedste hold. Hvis vi kan kombinere det med spillernes kvaliteter, så har vi for alvor et godt hold, siger han.

Europamesterskaberne i fodbold for U21-landshold afholdes i Italien og San Marino i juni 2019.

Jess Thorup blev onsdag  præsenteret som ny træner i Gent. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Medier tog grueligt fejl: Sådan scorede Thorup drømmejobbet

Her ses tydeligt den utrolige udvikling som Baharak Soleymani har været i gennem. Foto: Privat Sport og Spil Sådan tabte jeg 40 kilo: Få de gode tips og tricks

Se også: Det lykkedes! Danmark i drømmeland

Landsholdsfodbold - 17. okt. 2018 - kl. 06:38 Hareide jubler efter historisk sejr: I troede ikke på mig

Se også: Én dansker i særklasse - angriber stod svagest

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere