Når England fredag aften spiller venskabskamp mod Holland, sidder der en ældre herre foran sit tv hjemme i det engelske og har lidt flere nerver på end de fleste.
For hans barnebarn kan debutere for Three Lions!
En meget særlig dag for de fleste. Og nok også deres bedsteforældre, kan man forestille sig.
21-årige Lewis Cook fra Bournemouth er udtaget til kampen af landstræner Gareth Southgate, men udover den naturlige begejstring og stolthed må bedstefar samtidig have fået en ekstra klump i halsen.
Af økonomiske grunde.
For han valgte i 2014, da Lewis rendte rundt og end ikke var god nok til at være fast mand hos Leeds i The Championship, at smække ikke mindre end 500 pund – svarende til 4.270 kroner – på disken hos en bookmaker i et væddemål på, om Lewis Cook ville debutere på landsholdet inden sin 26 års-fødselsdag.
Skulle Southgate sende Cook på banen, står bedstefar til en udbetaling på 17.000 pund – svarende til 145.208,90 kroner!
Det skriver ESPN.
Nu er Cook en fremragende midtbanespiller og kan med lidt held i sprøjten gå hen og tjene godt med pund i sin karriere, og så er 17.000 pund måske ikke alverden.
Men det er fuldstændig underordnet. Bedstefar scorer måske kassen i aften!
Det er dog anden gang, barnebarnet er udtaget til landsholdet. Første gang fik han, som du måske har regnet ud, ikke spilletid.
Stjernen har begravet tre venner: Det må stoppe nu
For 40 år siden overfaldt Ivan en bolddreng og fik hele stadion på nakken
Superstjernes totale mareridt: Slås for børnene og risikerer fængsel