I ordkrig med Mourinho

José Mourinho og den franske landstræner, Didier Dechamps, er kommet i mundhuggeri

I 2011 blev José Mourinho kåret til årets rockstjerne af det spanske Rolling Stones magasin, og var på forsiden af bladet. Foto: Matt Dunham / AP
I 2011 blev José Mourinho kåret til årets rockstjerne af det spanske Rolling Stones magasin, og var på forsiden af bladet. Foto: Matt Dunham / AP

José Mourinho har høje forventninger til det franske landshold, når EM begynder i denne weekend.

Så høje forventninger, at han regner med en guldmedalje til Frankrig, intet mindre kan gøre det.

- Jeg kan ikke se nogen svagheder. Hvis jeg skulle sige et hold, der vil vinde, så er det dem, fordi deres spillere er fantastiske. De bliver nødt til at vinde, hvis ikke, så er det et skuffende EM, udtalte José Mourinho om det franske landshold til Daily Mail.

Den franske landstræner, Didier Dechamps, virker dog ikke til at have meget til overs for den kommende Roma managers kommentarer.

- Jeg tænkte det samme om hans Tottenham-hold, men det endte jo heller ikke med at gå så godt, har den franske landstræner svaret igen til de ekstreme forventninger på den franske TV-kanal TF1.

Som de fleste er bekendt med, blev José Mourinho tidligere på året fyret fra sin managertjans i Tottenham, på baggrund af manglende resultater. Det kan du læse meget mere om her: José Mourinho fyret i Tottenham

Mundhuggeri eller ej, så er der høje forventninger til de regerende VM-vindere fra Frankrig, når EM bliver skudt i gang lørdag 12. juni i Rom.