Annonce:
Annonce:

Ild i øjnene: Hjulmand ude af isolation

- Vi håber stadig, vi kan få de syv spillere fra England hjem til landskampen mod Island, siger Kasper Hjulmand

Får jeg mine spillere hjem? Kasper Hjulmand ligner et stort spørgsmålstegn. Landstræneren kan ikke svare på om de syv englændere får lov at rejse til Danmark. Foto: Lars Poulsen.
Får jeg mine spillere hjem? Kasper Hjulmand ligner et stort spørgsmålstegn. Landstræneren kan ikke svare på om de syv englændere får lov at rejse til Danmark. Foto: Lars Poulsen.
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Der var helt ild i øjnene hos Kasper Hjulmand, der torsdag slap ud fra sit fængsel på hotelværelset.

Efter tre dages selvisolation er landstræneren igen trukket i arbejdstøjet i en landsholdstrup, hvor der snart har været 40 navne i spil til samlingen.

- Det er første gang, jeg er ude på træningsbanen. Da jeg kom fri fra isolationen, startede jeg med at løbe en tur, siger Kasper Hjulmand, der er blevet testet hver dag siden mandag.

Kasper Hjulmand har sendt fem spillere hjem, forventer de ni isolerede kan træne med igen fredag. Det betyder formentlig, at en række spillere yderligere sendes hjem fredag.

Kasper Hjulmand var torsdag ude fra isolationen og tilbage på træningsbanen. Foto: Lars Poulsen
Kasper Hjulmand var torsdag ude fra isolationen og tilbage på træningsbanen. Foto: Lars Poulsen
 

Lettere kaotisk
Læg dertil, at landstræneren endnu ikke ved om de syv danskere i engelsk fodbold får lov at rejse hjem og spille landskampen mod Island søndag.

Annonce:

Det forekommer lettere kaotisk, hvem der er til rådighed frem mod Nations League opgøret mod Island søndag i Parken.

- De ni spillere, der har siddet i isolation siden mandag, forventer vi testes negative fredag, så de igen kan træne med landsholdsspillerne, forklarer læge Morten Boesen.

Landstræner Kasper Hjulmand har stadig et håb om, at Kasper Schmeichel, Andreas Christensen og de fem øvrige engelske spillere får lov at rejse til Danmark og slippe for to ugers karantæne, når de vender retur til England igen.

- Vi ved, at det engelske fodboldforbund lægger et stort pres på de engelske myndigheder. Vi håber, at der meget snart kommer en udmelding, fordi det her også har stor indflydelse for det engelske landshold.

- Spillerne fra England skal være hjemme lørdag, så de kan være med ved den afsluttende træning, påpeger Kasper Hjulmand.

Annonce:

Island skal spille næste onsdag på Wembley mod England. Og da det islandske landshold kommer fra Danmark, skal de reelt i 14 dages karantæne i England. Det betyder med de nuværende regler, at kampen ikke kan spilles.

Det ligger dog fast, at de syv danskere i England med sikkerhed rejser til Belgien og er med i truppen til den kamp i næste uge.

Asbjørn Sennels gik imod klubkoryfæer: - Mange sure Brøndby-fans

Landsholdet indkalder ny mulig debutant

Fra ukendt til Danmarks bedste: - Et højdepunkt

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: