Indhentet af skandalerne: Blatter ramt af folkesygdom

En talsmand beretter, at Sepp Blatter skal undersøges af læger, da han tilsyneladende er ramt af stress

Han er heller ikke helt ung længere. Sepp Blatter er på vej mod 80 år. (Foto: AP)
Han er heller ikke helt ung længere. Sepp Blatter er på vej mod 80 år. (Foto: AP)

Den suspenderede præsident for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Sepp Blatter, er tilsyneladende blevet ramt af stress.

Det beretter en talsmand for Sepp Blatter fredag aften ifølge Reuters.

Det er endnu uklart, hvor slemt det står til med den skandaleombruste præsident, men Blatter skal gennemgå test de kommende ti dage.

- Han er under lægelig vurdering. Lægerne tog ham ind et par dage, og de forventer han er klar igen torsdag eller fredag i næste uge, siger Klaus Stoehlker, talsmand for Sepp Blatter, ifølge Reuters.

- Han er under et kæmpe pres fra mange sider, og det er måske lidt vanskeligt for en mand, som ikke længere er blandt de yngste, siger Stoehlker.

Ekstra Bladet afslører: FIFA holder hånden over brutal sheik

Det forlød først fra talsmanden, at 79-årige Blatter ikke var indlagt på hospitalet, men det siger schweizerens advokat, Richard Cullen, at han er.

Dog forventer advokaten, at Blatter snart kommer hjem igen.

Den schweiziske fodboldboss er suspenderet af Fifa, som er i gang med en større undersøgelse af Blatters rolle i den omfattende skandale i fodboldforbundet, der har rullet siden maj.

Det har fået Sepp Blatter til at træde tilbage som præsident ved et ekstraordinært valg til februar.

Blatter afslører ny skandale: VM-værtskab var aftalt