Ingen gave til Danmark

Frankrigs U21-landshold vandt 2-0 over Rusland, og dermed er Danmark fortsat ikke sikker på at gå videre

Angriberen Odsonne Edouard (i blåt) scorede et af målene for Frankrig, som vandt 2-0 over Rusland ved U21-EM. Foto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix
Angriberen Odsonne Edouard (i blåt) scorede et af målene for Frankrig, som vandt 2-0 over Rusland ved U21-EM. Foto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix

Danmark er fortsat ikke videre til kvartfinalerne ved U21-EM i Ungarn og Slovenien.

Det står klart, efter at Frankrig søndag aften vandt 2-0 over Rusland i Danmarks gruppe C.

Hvis Frankrig havde tabt eller spillet uafgjort, ville Danmark allerede være videre blandt de otte bedste nationer inden den sidste gruppekamp.

Danmark, der har vundet sine to første kampe over Frankrig og Island, er dog fortsat tæt på at avancere.

I den tredje og sidste gruppekamp skal Danmark møde Rusland. Danskerne er videre til kvartfinalen ved en sejr eller uafgjort mod russerne. Et nederlag til Rusland kan derimod sende Danmark ud af turneringen.

Frankrig, som skal møde Island i sin tredje og sidste gruppekamp, har med sejren over Rusland åbnet gruppen på vid gab igen.

Det var to straffespark, som Frankrig scorede på og afgjorde kampen i første halvleg.

Den franske angriber Odsonne Edouard omsatte det første straffespark til en 1-0-føring efter et kvarter.

Celtic-angriberen blev selv nedlagt i feltet under ti minutter senere, og denne gang øgede Jonathan Ikone til 2-0 med et nonchalant chip fra 11-meter-pletten.

Danmarks kamp mod Rusland spilles onsdag klokken 18 i ungarske Szombathely.

Mens Danmark står med gode muligheder for at gå videre, ser det overraskende sort ud for England.

Englænderne tabte onsdag 0-2 til Portugal og er fortsat uden point i gruppe D.

Portugal fører gruppen med seks point, mens Kroatien og Schweiz har tre point.

Resultaterne skal dermed flaske sig for England, hvis ikke holdet skal ryge ud allerede i det indledende gruppespil.

Engelsk avancement kræver en sejr over Kroatien i den sidste gruppekamp, samtidig med at Portugal slår Schweiz.

Pryglet i Danmark: - Det er mit ansvar

Striptease i mørket

Hjulmands juveler stråler: Se karaktererne her