Ingen hjælp til Danmark: Irland listede pligtsejr hjem

Irland vandt mandag aften over Gibraltar i Danmarks EM-kvalifikationsgruppe

Highlights: Irland slog Gibraltar med 2-0 og fortsætter den gode stime. Video: Discovery Networks Danmark

Irland topper suverænt den EM-kvalifikationsgruppe, som Danmark er en del af.

Mandag aften vandt Irland med 2-0 hjemme over Gibraltar. Dermed har irerne ti point efter fire kampe som nummer et i gruppen.

Danmark, som mandag vandt 5-1 hjemme over Georgien, har fem point efter tre kampe på andenpladsen.

Irernes præstation mod Gibraltar var ikke prangende.

Der skulle tilmed et selvmål fra Gibraltars Joseph Chipolina til, før irerne fik scoret kampens første mål.

Det var anden gang, at Irland mødte Gibraltar i gruppen, og det var anden gang, at irerne vandt. Første opgør endte med en smal 1-0-sejr til irerne.

Gibraltar har kun spillet officielle internationale fodboldkampe siden 2013, hvor landet blev en del af det fine selskab hos Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Landet med lidt under 35.000 mennesker formåede til trods for rollen som miniput at levere overraskende hård modstand for anden gang i træk mod Irland.

Og så længe det stod 1-0, så lurede sensationen. Men den kom aldrig.

Det lykkedes Irland at cementere sejren tre minutter inde i overtiden. Målet blev sat ind af indskiftede Robbie Brady.

Gibraltar har dermed fortsat kun vundet fire landskampe i landets korte historie - to venskabskampe mod Malta og Letland og to mere meriterende sejre over Armenien og Liechtenstein i Nations League.

Til gengæld har Gibraltar, der grænser op til Spanien, tabt alle 23 VM- eller EM-kvalifikationskampe, som landet har spillet. I de kampe har Gibraltar indkasseret hele 109 mål og blot scoret 5 gange.

Kasper Dolberg blev dobbelt målscorer, da Danmark vandt 4-1 over Georgien. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 10. jun. 2019 - kl. 22:41 Dobbelt-berg slog til: Danmark uddelte tæsk

Det danske landshold hentede deb nødvendige sejr mod Georgien. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 10. jun. 2019 - kl. 22:54 Kæmpe succes: Hareides kaniner får topkarakter

Se også: Efter rygter om Real Madrid: Spørgsmål overraskede Eriksen

4 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere