Ingen jobgaranti til Morten Olsen

DBU-formand Jesper Møller vil ikke garantere, at landstræneren bliver på posten frem til sommeren 2016

– I min optik er Morten træner, til hans kontrakt udløber. Men jeg er kun et af medlemmerne af bestyrelsen, siger Jesper Møller, der dermed sår tvivl om, hvorvidt landstræneren kan blive frem til sommeren 2016. (Foto: Lars Poulsen)
– I min optik er Morten træner, til hans kontrakt udløber. Men jeg er kun et af medlemmerne af bestyrelsen, siger Jesper Møller, der dermed sår tvivl om, hvorvidt landstræneren kan blive frem til sommeren 2016. (Foto: Lars Poulsen)

DBU’s formand, Jesper Møller, vil godt love, at Morten Olsen er landstræner, selv om Danmark ikke vinder over Serbien i juni.

Men han vil ikke udstede garantier for, at Morten Olsen med sikkerhed får lov at fortsætte perioden ud – frem til næste sommer.

- I min optik er Morten træner, frem til hans kontrakt udløber. Men jeg er kun et af medlemmerne af bestyrelsen, siger Jesper Møller til Ekstra Bladet.

(Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 17. mar. 2015 - kl. 16:52 Iskold hævn: Olsen snød DBU

DBU’s formand var på hovedkontoret i Brøndby tirsdag, fordi han stillede op til et debatarrangement for Danske Sportsjournalister, hvor hovedemnet naturligvis var den verserende konflikt med landsholdsspillerne.

Her kunne formanden dog ikke bidrage med særlig meget nyt. Han havde deltaget i forhandlingerne mandag aften, men hans tilstedeværelse havde ikke betydet, at parterne var kommet en løsning nærmere.

Det lange og opslidende forhandlingsforløb mellem DBU og Spillerforeningen er ikke kommet bag på Jesper Møller. Han er nemlig af den opfattelse, at man får det bedste resultat – for begge parter – med lange forhandlinger.

Vidste ikke Morten ville stoppe
Jesper Møller kendte intet til landstrænerens beslutning om at stoppe næste sommer. Han fik først overbragt beskeden ét kvarter før, Morten Olsen trådte frem på pressemødet for at fortælle danskerne om overvejelserne om at stoppe som landstræner næste sommer.

- Jeg var bestemt ikke forberedt på den besked. Men jeg har enorm respekt for Mortens beslutning. Han virker meget afklaret med det valg, han har truffet. Jeg spurgte ham naturligvis, om han havde tænkt sig godt om, forklarer Jesper Møller og tilføjer:

- Men det er meget flot, at Morten har givet DBU så lang tid til at finde en ny landstræner.

Morten har sagt, han håber, en dansker skal afløse ham. Hvad siger du til det?

- Det kan jeg ikke tage stilling til i dag. Vi vil nu analysere tingene, og siden vil Kim Hallberg (DBU’s kommende elitechef, red.), Claus Bretton-Meyer (direktør, red.) og Peter Rudbæk (elitekoordinator, red.) sætte sig ned og se på mulige emner til jobbet, siger Jesper Møller.

Morten Olsen takker af som landstræner til næste sommer. (Foto: Lars Poulsen) Allan Olsen - 17. mar. 2015 - kl. 13:55 Morten har den klasse som DBU mangler!

1 af 3 Foto: Lars Poulsen
2 af 3 Morten Olsen meldte klart og utvetydigt ud, at han agter at forblive dansk landstræner til og med EM-slutrunden næste år. (Foto: Lars Poulsen)
3 af 3 – I min optik er Morten træner, til hans kontrakt udløber. Men jeg er kun et af medlemmerne af bestyrelsen, siger Jesper Møller, der dermed sår tvivl om, hvorvidt landstræneren kan blive frem til sommeren 2016. (Foto: Lars Poulsen)
66 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere