Irriterede VM-stjerner har fået nok

FIFA forsvarer hårdnakket brugen af VAR trods talrige eksempler ved VM i kvindefodbold. Spillere og trænere er irriterede

Kosovare Asllani under 1/8-finalen mandag mod Canada. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau
Kosovare Asllani under 1/8-finalen mandag mod Canada. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau

Inden tirsdagens to 1/8-finaler ved kvindernes VM i fodbold var der spillet 42 kampe ved slutrunden.

I de 42 kampe var der 29 gange gjort brug af den så forhadte Video Assistant Referee (VAR). Hele 25 af de gange ændrede den pågældende dommer sin beslutning efter at have genset situationen.

En af de gange, VAR blev taget i brug, var 1/8-finalen mellem Sverige og Canada mandag aften, hvor svenskerne vandt 1-0.

Her blev frustrationerne over redskabet illustreret på bedste vis, da dommer Kate Jacewicz først dømte straffespark til Sverige, inden hun endte med at omstøde sin beslutning og dømte offside – efter at have brugt flere minutter på at gense situationen på tv.

Nu vandt svenskerne kampen, men frustrationerne er stadig store.

Det fortæller anfører Caroline Seger til norske NRK.

- Det ender med VAR-afgørelser hele tiden, og det er mentalt vanskeligt at forholde sig til, men det er, som det er, siger hun.

- Man forsøger at forberede sig på et scenarie (straffesparket, red.) og står der i fire minutter, men så ender det med, at der ikke er straffe. Og så må man omstille sig igen, forklarer hun.

Angrebsstjernen Kosovare Asllani ønsker sig vist systemet hen, hvor pebret gror.

- De brugte VAR ved herrernes VM også, men i vores mesterskab synes jeg, at dommerne bruger VAR alt for meget. De bruger VAR ihjel. Jeg synes, de skal have mere fingerspidsfornemmelse, siger Asllani.

Kate Jacewicz giver gult kort til Fridolina Rolfö i 1/8-finalen mandag. Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
Kate Jacewicz giver gult kort til Fridolina Rolfö i 1/8-finalen mandag. Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
 

FIFA afviklede pressemøde onsdag af samme grund. For at svare for sig og understrege brugen af systemet.

Forrest gik Pierluigi Collina, formanden for FIFA’s dommerkomité og tidligere berømmet topdommer.

- Vi kan ikke gøre alt perfekt. Så hvis vi har noget, der kan redde dig…en faldskærm, der giver dig en chance til, er der ingen, der interesserer sig for, om en forkert beslutning blev rettet af VAR, sagde han.

I de 44 afviklede kampe ved slutrunden har dommerne og deres teams truffet den rigtige beslutning i 98,2 procent af tilfældene. Uden brug af VAR (det dækker trods alt kun situationer omkring målscoringer, udvisninger og straffespark) er tallet 92,5 procent.

- VAR kan ikke være blind og kan ikke ignorere. Hvis du har et værktøj, der giver dig muligheden for at tjekke, så skal du gøre det, sagde Collina på pressemødet.

Læs også: Se også: Kaos efter triumf: Stjernens kæreste tæsket til blods på tribunen

Det er ikke kun blandt spillerne, irritationen eksisterer. Publikum, fans og tv-seere er også godt og grundigt trætte af det. Mest fordi det kan tage så pokkers lang tid at nå en beslutning.

Og så fordi det har vist sig, at VAR bliver brugt voldsomt rigidt og pertentligt.

Offside er offside
En camerounsk hæl var offside. Det blev dømt, og et efterfølgende mål blev annulleret. I flere tilfælde er straffespark blevet dømt til at blive sparket igen, da en målmand bevægede sig en brøkdel af et sekund for hurtigt. Og selv de mindste berøringer i straffesparksfeltet er blevet overvåget og set igen og igen i forsøget på at undgå fejl.

Med udgangspunkt i sådanne tilfælde understregede Collina, hvis øjnene blot syntes at stirre endnu voldsommere end tidligere, hvis det ellers kunne lade sig gøre, behovet.

- Hvis vi har et redskab, der med al tydelighed uden nogen tvivl kan klargøre, om der er offside, så er det ligegyldigt, om det er to centimeter eller 20 meter. Der findes ikke store og små offsides. Der er offside, skar han igennem.

Collina og Busacca holder pressemødet onsdag. Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix
Collina og Busacca holder pressemødet onsdag. Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix
 

Brugen af VAR bliver i øvrigt bakket op af amerikanernes træner, Jill Ellis. Hun er for nylig citeret for at sige:

- Hvorfor have en regel, hvis du ikke gør brug af den? Du kan ikke bruge det halvt. En regel er en regel. Der er for meget på spil i vores sport til ikke at have den, sagde hun.

Læs også: Se også: Legenden jubler: Her leverer hun VM's bedste redning  

Desværre lykkedes FIFA-panelet, der også talte en anden tidligere topdommer, schweiziske Massimo Busacca, ikke med at overbevise, da snakken faldt på mængden af tid brugt på VAR. Nærmere tværtimod.

Pierlugi Collina konstaterede, at den tid, der bruges på VAR, bliver lagt til i den anden ende, og at den tid, man bruger i NBA på tilsvarende episoder, ikke generer nogen.

Det kan man så diskutere.

Martin Sjögren, der er landstræner for Norge under slutrunden i Frankrig, ærgrer sig over tidsforbruget.

- Et af problemerne er, at der bliver for lange pauser. Det tager for lang tid at komme til afgørelserne. Vi har jo tillægstid på syv, otte og ni minutter, og det er klart, at det er for lange afbrydelser af kampene.

Læs også: Se også: Legendens direkte tale tog fusen på alle

Læs også: Se også: Landstræner i chok over modstander: - Jeg skammer mig

Læs også: Se også: Den glade vanvid: Hun får Karius til at se godt ud

Privatfoto Sport og Spil Begrænset succes: Så kom nye bryster og berømmelse

Et gult kort til en keeper kan være guld værd. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Henrik afslører hul i systemet: Sådan scorer du kassen på gule kort

Thomas de Gendt (i prikker) er altid populær blandt holdet.dks tour-managere. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Kongen af Tour-manager: Ham her kan give dig drømmestart

43 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere