Irsk landstræner frygter danske spioner: - Det er skørt

Irland har ikke lavet taktisk træning på græsset i Telia Parken, da de ikke stoler på, at det danske nationalstadion er helt fri for overvågning

Mick McCarthy frygter at få sin taktik afsløret. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Mick McCarthy frygter at få sin taktik afsløret. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Der er mistro i luften forud for Danmarks møde med Irland i aften. Som altid har det gæstende hold mulighed for at have sin afsluttende træning på den bane, hvor kampen skal spilles, og her valgte det irske trænerteam ikke at lave taktisk træning på banen i Telia Parken.

De frygtede ganske enkelt at blive overvåget og dermed få afsløret deres taktik til kampen.

Der har været en mindre ordkrig mellem den danske og den irske lejr op til kampen, paradoksalt nok fordi Irland er blevet kritiseret for at spille kedeligt og forudsigeligt.

Se også: Zanka-provokation sætter ild til landskamp

Men Irlands landstræner Mick McCarthy insisterer på, at han har nogle taktiske overvejelser til kampen, som han ikke vil have afsløret.

- Jeg har noget i ærmet, så jeg kommer ikke til at lave noget, der har noget som helst med kampen i morgen at gøre, fortalte McCarthy forud for irernes træning på banen i Telia Parken ifølge den irske avis Irish Independent.

Det er dog ikke udelukkende i Danmark, han frygter at blive overvåget. Mick McCarthy tror på, at overvågning af udeholdets afsluttende træning er udbredt på stadions mange steder.

- Det er skørt. De siger alle, at de har ryddet stadion, men jeg tror ikke på, at der nogensinde har været en kamp, hvor der ikke er en på stadion, der kigger med, lyder det fra den mistroiske irske landstræner.

Det er i øvrigt ikke første gang, at der er mistanke om overvågning i Telia Parken fra irsk side.

Også senest Irland var på besøg, til playoff-kampen i 2017 om en VM-billet, valgte Irlands daværende landstræner Martin O'Neill at forkorte træningen på grund af frygt for dansk overvågning.

Mick McCarthy i selskab med Séamus Coleman under torsdagens pressemøde i Parken. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Mick McCarthy i selskab med Séamus Coleman under torsdagens pressemøde i Parken. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
 

Se også: Hovedbrud før EM: Tvivl om Danmarks største stjerne

 

Mads Kaalund skal hjælpe Silkeborg til overlevelse i den nye sæson. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler Silkeborg, Esbjerg og OB

Robert Skov bliver en af transfervinduets mest interessante emner at følge. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler FCK, Lyngby & Hobro

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere