Irsk stjerne ligeglad med dansk kritik: I har ikke vores vilje!

Irlands anfører i aftenens playoff-gyser er ligeglad med kritik af 'primitiv spillestil'

Hør her, hvordan irerne regner med, udfaldet bliver af aftenens kamp. (Optagelser: Tariq Mikkel Khan)

14. nov 20:45 Irland - Danmark

VM-Kvalifikation, EuropaStadion: Aviva Stadium, Irland Dommer: Szymon Marciniak
Irland
1 1
5 5
Slut
Danmark

DUBLIN (Ekstra Bladet): I kølvandet på lørdagens målløse første akt af dramaet, hvor Danmark og Irland kæmper om den sidste europæiske VM-billet, er der i den rød-hvide lejr blevet talt rigtig meget om modstanderens spillestil.

Eller mangel på samme.

Det ekstremt defensive udgangspunkt og de lange bolde, der sender tankerne i retning af 1970'ernes Tipslørdag, imponerede ikke mange - hverken i Danmark eller i Irland for den sags skyld.

Efter slaget i København udtalte Thomas Delaney, at det havde været som at forsøge at åbne en dåse 'baked beans' med de bare næver, og på mandagens pressemøde på Aviva Stadium fastslog Åge Hareide, at han ikke har tålmodighed til at vente på modstandernes fejl, sådan som hans kollega Martin O'Neill kan.

I den irske trup er de til gengæld fløjtende ligeglade. De vil bare til VM.

Og viceanfører David Meyler, der i aften er tilbage efter endt karantæne, var hurtig til at svare igen på den danske kritik ved det irske pressemøde.

- Danmark har ikke den samme karakter, det samme hjerte og den samme vilje, som vi har, lyder budskabet.

Der er kun et udfald!
- Det er meget enkelt. Vi skal forsøge at vinde en fodboldkamp. Vi går ind til alle kampe på den samme måde. Også den i Danmark. Fyren sagde, at det var som at åbne en dåse bønner med næverne, men vi har jo ikke tænkt os bare at lægge os ned og være lette at besejre, lover Meyler.

- Vi vil vinde, og vi vil til VM. Vi vil kvalificere os til VM, tordner Hull-spilleren, der ikke er i tvivl om, hvordan det hele ender.

- Jeg kan kun se et udfald. Jeg tror, at Irland kommer til VM. Jeg tror ikke, at der er nogen, der kan stoppe os, fastslår den irske kaptajn, inden det går løs.

I den danske lejr skaber den udmelding dog hverken angst eller bæven.

- Vi har mentaliteten til at gå videre. Hvis de vil slås med os, er vi klar, lover Andreas Bjelland.

Husk, at du kan følge kampen live på ekstrabladet.dk klokken 20.45...

Landsholdsfodbold - 14. nov. 2017 - kl. 10:11 TV-billeder vækker opsigt: Stjernen nægter at gå på banen

Se også: Landsforræderi? Carlsberg flirter med Irland

Landsholdsfodbold - 14. nov. 2017 - kl. 07:55 Italienske medier går i sort: Det er apokalypsen!

- Pengene får man ikke hos DBU, det kan jeg godt afsløre. Jeg taber penge, når jeg er afsted, griner Per Thøstesen, der er landsholdskok af ren kærlighed. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Per er landsholdets madchef: Ukrainsk kok ville stikke mig i maven med kniv

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen