Martin Braithwaite har bragt en nytårshilsen på sin Twitter-konto, og her er der både blevet plads til at se tilbage og frem.
Han sender også en hilsen til dem, der ikke rigtig tror på hans evner.
- Jeg vil lige tage mig tid til at takke for støtten i det seneste år - og til 'haterne' for at tvivle på mig. Det har fået mig til at ville modbevise jer endnu mere. Jeg sætter også pris på jer, siger Braithwaite.
Endvidere har der også været gode oplevelser på banen, og der venter givetvis det største i 2022, hvis det står til angriberen.
- Det har været et stort år. I de første seks måneder vandt jeg det første trofæ med Barca, og vi havde et godt run til EM med Danmark.
- Vi var selvfølgelig skuffede over, at vi ikke gik hele vejen. Men vi har VM næste år, og der går vi efter det, fortæller Martin Braithwaite.
Han kommer ind på sin skadespause, som har fyldt det meste af anden halvdel af 2021, hvor han har kunnet reflektere og se frem mod 2022, som han regner med bliver det bedste år nogensinde.
Han sluttede dog året af med at vende tilbage til træningsbanen: Dansk stjerne tilbage i træning
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Lyt til femte afsnit af Agenterne, der handler om Anders Lindegaards vilde rejse fra bænken i OB til Manchester United