Iskolde Dolberg: Sådan reagerer han på ny stjernenagriber i Ajax

Kasper Dolberg skal løbe lidt hurtigere til træningen fremover, da Ajax har forstærket klubbens angreb med Klaas-Jan Huntelaar. Dolberg håber dog, at han kan få et par brugbare tips af den rutinerede angriber med på vejen

Brøndby (Ekstra Bladet): Lige nu er Kasper Dolberg hjemme i Danmark og træne med landsholdet, men når han efter sommerferien vender tilbage til Ajax, får han hård konkurrence på angriber-pladsen.

Ajax har netop offentliggjort, at klubben henter 33-årige Klaas-Jan Huntelaar tilbage til Amsterdam. Huntelaar har underskrevet en etårig aftale med klubben.

- Det bliver da spændende. Han er en spiller, der har oplevet meget og har meget erfaring. Ham glæder jeg mig til at træne med, siger Dolberg til Ekstra Bladet til landsholdssamlingen i Brøndby.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kasper Dolberg til træning med landsholdet forud kampen mod Tyskland på tirsdag. Foto: Lars Poulsen.
Kasper Dolberg til træning med landsholdet forud kampen mod Tyskland på tirsdag. Foto: Lars Poulsen.

Huntelaar er blevet hentet i Schalke 04, inden da har han spillet for AC Milan og Real Madrid. Han er en erfaren spiller og Dolberg ser også frem til forhåbentligt at lære lidt af den garvede angriber:

- Selvfølgelig regner jeg med, at kunne lære en hel masse. Jeg ved ikke præcist, hvad det kunne være, men jeg forventer da helt sikkert, at han har nogle tips, jeg kan bruge til noget.

Den hollandske klub har dog forsikret danskeren, at han forbliver førsteangriber, men Dolberg er klar over, at konkurrencen om pladsen i front er skærpet.

- Vi er jo på en måde konkurrenter, og vi vil jo begge to gerne spille, så selvfølgelig er det to forskellige angriber, der kan forskellige ting. Det er bare at vente og se, siger han.

Huntelaar spillede 92 ligakampe for Ajax mellem 2005 og 2008 og scorede hele 76 gange for klubben.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det bliver Dolbergs anden kamp på A-landsholdet i karrieren. Foto: Lars Poulsen.
Det bliver Dolbergs anden kamp på A-landsholdet i karrieren. Foto: Lars Poulsen.

Danmark møder tirsdag Tyskland i en testkamp i Brøndby. Næste lørdag møder de Kasakhstan i en vigtig VM-kvalifikationskamp.

Den 19-årige angriber har brugt pausen på at få brugt noget tid med sin familie og venner tilbage i hjembyen Silkeborg.

Weekenden skal også bruges i det jyske, hvor en særlig fodboldkamp skal ses.

- Bare at være tæt på dem (familie og venner, red.) hele tiden, er noget jeg savner, så det er dejligt, at det var en mulighed.

- Vi har fri i morgen (lørdag, red.), så jeg tager tilbage til Silkeborg. Og så er der jo også lige en Champions League-finale, der skal ses. Det bliver ren afslapning, siger Dolberg.

Dolberg viste fredag  fin form på træningsanlægget i Brøndby. Spiller han mod Tyskland, bliver det hans blot anden kamp på A-landsholdet.

Se også: Ajax henter Huntelaar og forsikrer Dolberg: Du er vores førsteangriber

Se også: Dolberg har rystet skuffelse af sig: 'Lyst til at spille fodbold igen'

Foto: Claus Bonnerup Holland - 30. maj. 2017 - kl. 19:14 Ajax-træner truede Dolberg med hjemsendelse

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

10 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere