Islandske spillere fejrede EM: Politiet lukkede flere fester

Reykjavik var søndag aften og nat på den anden ende, efter de islandske landshold kvalificerede sig til EM. Politiet endte ifølge islandske medier med at lukke flere fester, hvor de islandske spillere var blandt gæsterne

De islandske spillere festede hele natten, efter de søndag kvalificerede sig til EM for første gang nogensinde. (Foto: AP)
De islandske spillere festede hele natten, efter de søndag kvalificerede sig til EM for første gang nogensinde. (Foto: AP)

Befolkningen på Island brød søndag aften ud i en sand folkefest, da det islandske landshold kvalificerede sig til EM slutrunden. Det er første gang, det sker for den lille ø, og derfor blev hovedstaden, Reykjavik, omdannet til en kæmpe fest.

Både spillere og fans var klar til at feste til den lyse morgen, men det var politiet ikke helt med på. På Island må barer og restauranter nemlig kun holde åbent til klokken 1 om natten, med undtagelse af fredage og lørdage, eller hvis det er op til en helligdag.

Men da søndag aften ikke var nogle af delene, mødte politiet ifølge flere islandske medier op for at lukke flere af festern. Det gik blandt andet ud over den bar, hvor heltene fra det islandske landshold havde valgt at fejre successen.

Island fester i EM-rus

Forinden havde den islandske premierminister, Sigmund David Gunnlaugsson, ellers lovet på de sociale medier, at der ville være længere åbent i byen i aften.

- Jeg havde godt nok lovet holdet, at barerne ville have åbent for dem så længe, de ville, men når jeg reflekterer over det nu, kan jeg godt se, at det har jeg ikke beføjelser til at gøre. Jeg tror dog ikke, at der er nogen, der vil tvinge de her drenge til at gå i seng i aften, skrev han på sin facebookprofil efter kampen.

Politiet mente dog noget andet, men ifølge flere videoer på twitter, så det dog ikke ud til, at stemningen faldt selvom politiet dukkede op på barerne.

Twitter-profilen 'Icelandic Football', der styres af to islandske sportsjournalister, lagde denne video ud klokken 4.05 i nat:

Festen foregik slet ikke kun indenfor på baren. Her ses det, hvordan gaderne i Reykjavik tidligere på aftenen var fyldt med glade fans:

De islandske spillere delte også selv deres reaktioner, efter triumfen til den lille ø. Her er det Gunleifsson, der har delt en video fra omklædningsrummet efter kampen:

Island valgte Lagerbäck foran Manchester United-ikon