Jagter utrolig bedrift: - Vil være sensationelt

VM-billetterne er hjemme. Nu vil landsholdet skrive historie

Se alle Danmarks mål - indtil videre - fra den historisk gode kvalifikation.

Det har været et eventyrligt landsholdsår, hvor højdepunkterne har stået i kø.

Og nu er de danske EM-semifinalister 'blot' to kampe fra at gøre noget, selv verdens største fodboldnationer aldrig har præsteret.

Før opgørene mod Færøerne og Skotland har Danmark vundet de otte første kampe med en målscore på forrygende 27-0.

Lykkes det at også at vinde årets sidste landskampe, og Kasper Schmeichel igen formår at holde buret rent, bliver Kasper Hjulmand den første landstræner, som fører sit hold til VM med maksimumpoint og en pletfri målscore siden Jugoslavien formåede at gøre rent bord i 1954.

 Dengang var der dog blot tale om fire kampe, mens Danmark skal spille ti. Og i senere formater har ingen formået den store bedrift.

Det er en rekord, som Christian Nørgaard rigtig gerne vil have fingre i.

- Vi har mulighed for at spille en hel kvalifikation uden at lukke mål ind. Det vil være sensationelt, og jeg tror, at det er noget, der betyder rigtig meget for os, siger Brentford-spilleren, der bruger rekordjagten som motivation.

- To kampe, der måske er mindre betydningsfulde end de tidligere kampe, får en kæmpe betydning for os.

Yussuf Poulsen og Christian Nørgaard øjner en historisk bedrift. Foto: Lars Poulsen
Yussuf Poulsen og Christian Nørgaard øjner en historisk bedrift. Foto: Lars Poulsen
 

Yussuf Poulsen, der ankommer brandvarm til landsholdslejren efter at have scoret tre kampe i streg for RB Leipzig, er også sulten efter den plads i historiebøgerne, som er blevet en realistisk mulighed.

Christian Nørgaard, Yussuf Poulsen og resten af landsholdet er på rekordjagt. Foto: Lars Poulsen
Christian Nørgaard, Yussuf Poulsen og resten af landsholdet er på rekordjagt. Foto: Lars Poulsen
 

- Det har ikke været et tema, før det pludselig er blevet muligt at gøre det. Og vi ved godt, at hvis vi sætter sådan en rekord, så bliver den ikke slået. Det er altid fedt, vurderer den rutinerede angriber, der er mere end klar til at gå på rekordjagt.

- Vi er i zonen, og vi ser frem mod de næste opgaver.

Fire gange tidligere er det lykkedes nationer at gå gennem VM-kvalifikationen, mens tre lande har formået at holde rent bur.

Ingen har dog formået at kombinere de to bedrifter tidligere.

Disse lande er gået ubesejret gennem VM-kvalifikationen:

1982: Vesttyskland (otte sejre i otte kampe), målscore 33-3

2010: Holland (otte sejre i otte kampe), målscore 17-2

2010: Spanien, (ti sejre i ti kampe), målscore 28-5

2018: Tyskland (ti sejre i ti kampe), målscore 43-4

Disse lande er gået gennem VM-kvalifikationen uden at lukke mål ind:

1954: Jugoslavien (fire sejre i fire kampe), målscore 4-0

1974: Italien (fire sejre i seks kampe), målscore 12-0

1990: England (tre sejre i seks kampe), målscore 10-0

Reagerer på sygdom: Nu giver det mening

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller