Jammerlig dansk indsats i Kosovo

Pierre-Emile Højbjerg reddede uafgjort, men indsatsen var jammerlig på en aften, hvor Hareide fejlede ved at spare stjernerne fra start

Danmark skuffede, da det kun blev til uafgjort på udebane mod Kosovo. Foto: Lars Poulsen
Danmark skuffede, da det kun blev til uafgjort på udebane mod Kosovo. Foto: Lars Poulsen

PRISTINA (Ekstra Bladet): Det var ikke kun den dårligste præstation i Åge Hareides 33 landskampe som landstræner. Det var i perioder nærmest pinligt, hvad det danske landshold leverede på en forårskold aften i Pristina mod lilleputnationen Kosovo.

Pierre-Emile Højbjerg reddede 2-2 med sin scoring kort før tid, men indsatsen mod verdens nummer 130 var jammerlig. I lange perioder uden engagement. Uden nerve. Uden vilje og den rigtige indstilling.

Her kommer Kosovo på 2-1:

Defensiven har været Danmarks faste holdepunkt. Vi skal altså tilbage til 8. oktober 2016, hvor Polen var den seneste nation til at score to mål mod Kasper Schmeichel.

Men både defensiven, midtbanen og offensiven var uden den dynamik, drive og effektivitet, landsholdet har vist over de seneste par år.

Et stolt folkefærd
Fodbold betyder meget for det stolte folk i Kosovo. Med hånden på hjertet under nationalsangen lyste den nationale stolthed ud af spillerne i det lille land, der aktuelt er nummer 130 på FIFA-ranglisten. For to et halvt år siden var de nede blandt de dårligste nationer i verden som nummer 190.

På tribunerne var entusiasmen, begejstringen og troen ekstrem. En vellykket dribling, en god aflevering eller en målchance fik tribunerne til at koge og bølgen til at gynge.

Kosovo er et frisk pust og en nation, der vil frem på banen for at spille. De pakker sig ikke ned.

Lignede fejlvurdering
Åge Hareide havde valgt at placere tre nøglespillere – Christian Eriksen, Simon Kjær og Lasse Schøne – på bænken fra start. Det lignede en klar fejlvurdering af landstræneren.

Han havde brug for at få sit hold spillet sammen, men før pausen lignede det mest af alt en flok forvirrede mænd, der løb rundt på grønsværen i Pristina. Uden sammenhæng, dynamik eller indbyrdes forståelse.

Eriksen, Kjær og Schøne har haft mange kampe de seneste måneder. Både i de nationale ligaer og på den europæiske scene. Men både Eriksen og Kjær kom fra en weekend, hvor de slet ikke havde været i kamp.

Det havde givet langt mere mening, hvis landstræneren havde startet med sine bedste. For siden at skifte ud efter pausen.

Nu kom både Eriksen og Kjær på banen efter en times spil, da Danmark skulle jagte hjemmeholdets føring.

Kosovo kommer på 1-0:

Christian Eriksen er altså ikke blevet indskiftet på det danske landshold i mere end syv år. Ikke siden en testkamp i november 2011 mod Finland er han kommet fra bænken til banen.

Det fortæller alt om Eriksens betydning for Danmark og Hareides mærkelige beslutning at spare ham.

Kreatøren havde også blot været på banen i to minutter, før han udlignede. Han scorede på straffespark efter Martin Braithwaite var blevet nedlagt. Men siden var han faktisk usynlig.

Rustne spillere
Andreas Christensen, der fik chancen i det centrale forsvar, virkede rusten og uskarp. Han tøvede og kom slet ikke op, da Kosovo bragte sig foran før pausen.

Stopperen savner skarphed, timing og kontinuerlig spilletid for at præstere stabilt i landsholdsregi. Helt naturligt han blev afløst af Simon Kjær efter en times spil.

Helt i front virker Nicolai Jørgensen også ude af form med baggrund i sin situation i Feyenoord, hvor han har været en del på bænken. Han er uden selvtillid og virker lidt opgivende i sin attitude.

En selvtillidsfuld angriber havde scoret på den chance, Jørgensen fik før pausen, men han faldt i afslutningen.

Netop positionen som den dybe angriber må give landstræneren bekymringer, fordi konkurrenten, Kasper Dolberg, også slider med fast spilletid.

Otte rammer bunden: Historisk ringe!
FCK-angriber scorer to gange og udgår i Cypern-storsejr
Får kæmpe bøde for 'nossejubel'